Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Job og karriere Vis job
Barselsvikariat som ergoterapeut til Drachmannshave Plejeboliger

Vil du være en del af et udviklende tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi hver dag hjælper mennesker til at leve det liv, de ønsker? Kunne du samtidig tænke dig at have en varieret hverdag med gode kolleger og en lyttende leder, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.

Vi prioriterer både det levede og det levende liv i et hjemligt og trygt miljø. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med hjælp til selvhjælp. Alle faggrupper arbejder tæt sammen i det daglige og fokus er, at vi tænker sammen om løsningen af kerneopgaven.

Vi har siden august 2024 haft ergoterapeuter på plejehjemmet til at være en del af vores tilbud. Ergoterapeuten indgår i det daglige arbejde omkring beboeren, og derved opnår viden, som kan bidrage med vurdering, planlægning og udførsel af rehabilitering, i tæt samarbejde med det øvrige sundhedspersonale.

Plejehjemmet Drachmannshave ligger i Skalborg og har 28 boliger. Vi har to somatiske afdelinger med beboere med et komplekst sygdomsbillede. Derudover har vi en specialafdeling for borgere med forskellige former for demens og kognitive udfordringer.

Om dig:

Du er en ergoterapeut, der kan lide en hverdag, som er dynamisk og udfordrende. Vi forventer, at du kan bidrage med en høj faglighed og har lyst til at indgå i en tæt tværfaglig relation.

Du kan se udviklingsperspektiver i såvel det beboerrettede arbejde som i muligheden for at være med til at understøtte det øvrige personale i rehabiliteringstankegangen.

Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring med beboergrupper på plejehjem, samt at du kan screene for dysfagi.

Faglige kompetencer:

  • Indgå i det daglige arbejde omkring beboerne, og bidrage med et terapeutisk fokus ind i helhedsplejen
  • Bidrage til faglig sparring og refleksion i konkrete beboerforløb
  • Rehabilitering med den enkelte beboer samt rehabilitering i grupper
  • Deltage i triagering og beboerkonferencer, med særligt fokus på rehabilitering
  • Vejlede og samarbejde med øvrigt personale
  • Dokumentere i henhold til gældende retningslinjer

Personlige kompetencer:

  • God til at danne personlige relationer
  • Kreativ og idérig
  • God til at igangsætte aktiviteter

Lidt om stillingen:

  • Stillingen er et barselsvikariat i udgangspunktet på 37 timer/ugen
  • Du skal indgå i det daglige arbejde omkring beboeren og indgå i helhedsplejen
  • Du arbejder primært i hverdagen, der er lørdagsvagt hver 3. lørdag samt aftenvagt hver 2. mandag
  • Forventet ansættelsesdato er fra 1. maj 2025 eller snarest derefter

Arbejdsstedets adresse:
Holger Drachmanns Vej 1, 9200 Aalborg SV

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Pernille Ditlevsen eller stedfortræder Ann Lina Berg Nielsen – på tlf. 9931 3488. for at høre mere stillingen.

Ansøgningsfrist er den 17. marts 2025 - Vi forventer at holde samtaler i uge 13.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

17.03.2025

Kontaktperson

Pernille Ditlevsen

Stillingskategori

Sundhed og omsorg

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang