Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Job og karriere Vis job
De Alternative Tilbud søger pædagoger - 37 timer

De Alternative Tilbud søger en pædagog i en selvtilrettelæggende stilling 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. maj 2025.

Organisatorisk ligger De Alternative Tilbud under Aalborg Kommunes Center for Dag- og Døgntilbud. Afdelingen består af fire enheder: Toftegårdsvej i Sulsted, Poul Paghs gade i Aalborg Vestby, Golfparken i Vejgaard samt familiebehandlingen. De Alternative Tilbud består af 50 pædagogiske medarbejdere, en leder, to afdelingsledere, en funktionsleder samt tre administrative medarbejdere.

Vi tror på, at en stærk relationsdannelse er den vigtigste faktor, når man som kontaktperson skal gøre en forskel for udsatte unge. Vi tror på, at vejen til udvikling for den enkelte unge er at indgå i et miljø, hvor de trives, bliver set og inkluderet. Vores faglige udgangspunkt er derfor karakteriseret ved en relationspædagogisk tilgang. Dette udgangspunkt skaber rammen for individuelt tilpasset behandlingsarbejde med udgangspunkt i handleplan. De unge hjælpes i overgangen til voksenlivet igennem støtte til uddannelse, skolegang, arbejdsliv, misbrugsbehandling, økonomi og bo-træning

Vi vægter at vores pædagoger skal være tilgængelig for deres unge, når behovet opstår. Vi arbejder derfor ikke i en fast ramme fra 8-16, men er selvtilrettelæggende i forhold til at kunne arbejde med de unge med udgangspunkt i deres liv og behov. Den enkelte medarbejder har ansvar for rådighed på egne unge fra mandag til fredag med mulighed for at inddrage kollegaer i sit team og omstille ved behov.

Hvert team tilrettelægger, at der er en medarbejder på rådighed fra hvert enkelt team fra fredag kl. 17.00 til mandag kl. 07.00, således rådighed begrænses. Ved rådighed præciseres det, at medarbejderen skal kunne kontaktes og er forpligtiget til at sikre, at der bliver handlet på en given situation fra de unge. I ferieperioder og eventuelt ved helligdage, manglende belægning, sygdom mv. kan der foregå fleksibilitet mellem tilbuddets teams.

Om os
De Alternative Tilbud er et alternativ til en anbringelse på døgninstitution eller opholdssted. Vores unge er derfor ofte anbragt i deres egen lejlighed eller i vores støtteboliger i Golfparken. De unge, som har ekstra brug for pædagoger tæt på, har vi mulighed for at anbringe på vores 2. sal i Poul Paghs Gade.

Vi tilbyder desuden forebyggende indsatser til unge, som er anbringelsestruet, samt støtte ved hjemgivelse eller udslusning til egen lejlighed fra opholdssted. Derudover tilbyder vi også familiestøtte til de familier, hvor den unge er indskrevet i vores tilbud.

Tilbuddets målgruppe er unge mellem 12-23 år, som kan have følgende problematikker:

  • Udfordringer ved at indgå i rammen i almindelig døgninstitution, opholdssted eller plejefamilie.
  • Behov for udviklingsstøtte i familien for at barnet kan blive boende hjemme eller i egen bolig.
  • Udviser udadreagerende adfærd i form af kriminalitet, herunder evt. vold. Kan have modtaget dom om ungdomssanktion. De unge kan være i nogle tilfælde befinde sig i udkanten af bandemiljøet.
  • Misbrugsproblematikker med behov for socialpædagogisk behandling efter afrusning eller sideløbende med ambulant misbrugsbehandling.
  • Udøver anden selvskadende adfærd end misbrug, som symptom på dårlig trivsel.
  • Nedsat kontakt-, indlevelses- og tilknytningsevne.
  • Hyperaktiv adfærd og/eller opmærksomhedsforstyrrelser, fx ADHD.
  • Personlighedsforstyrrelser, fx borderline eller andre psykiatriske lidelser såsom skizofreni.

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring indenfor det socialpædagogiske område.
  • Har en god mentaliseringsevne og formår at bevare denne i svære situationer.
  • Tror på, at miljø og relationer kan bringe unge i udvikling og tør bringe dig selv i spil for at yde støtte igennem tillidsfuldt relationsarbejde.
  • Kan se bag adfærd og symptomer med henblik på at møde mennesker, hvor de er.
  • Kan indgå konstruktivt i tværfagligt samarbejde og holde overblik i sager med mange parter.
  • Tør tage ansvar og beslutninger i selvstændigt arbejde.
  • Er fleksibel i arbejdsopgaver og indstillet på at udvikle dig fagligt.
  • Deltager i supervision, kurser og personaleudvikling.
  • Kan tilrettelægge og arbejde selvstændigt samt planlægge ud fra de unges behov.
  • Indgår positivt i samarbejde og faglig sparring med kolleger.
  • Er velformuleret på skrift og kan varetage dagligt dokumentationsarbejde samt udarbejdelse af statusrapporter.

Da de unge kan bo geografisk spredt i kommunen, stiller vi krav om, at du er i besiddelse af et B-kørekort. Derudover er det en fordel at have egen bil til rådighed.

Vi tilbyder:

  • Dygtige, engagerede kollegaer, der vægter et højt fagligt niveau.
  • En arbejdsplads i konstant udvikling med spændende og varierende opgaver.
  • Fleksibilitet i arbejdsform og -tid.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der ydes støtte til optimal udførelse af opgaverne.
  • Mulighed for udvikling gennem varierende opgaver, faglig sparring og supervision.

Stillingen er omfattet af lokal løn.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Derudover ydes et årligt ulempe- og rådighedstillæg på kr. 85.800,00 ifølge forhåndsaftale.
Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Henrik Momme, tlf. 2520 0094.

Ansøgningsfristen er den 23. marts 2025. Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler den 26. marts 2025.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

23.03.2025

Kontaktperson

Henrik Momme +4520136481 25200094

Stillingskategori

Pædagogisk arbejde – almen og special

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang