Brænder du for at gøre en forskel for nogle af de mennesker, der lever i de allermest udsatte positioner?
Er du handlekraftig, strategisk stærk, og formår du at inddrage og skabe netværk både indadtil og udadtil, med de mange samarbejdspartnere, interessenter og aktører på området?
Så er du måske netop den leder, vi søger!
I Bo- og Gadeteamet samarbejder vi med mennesker, der lever i udsathed, hjemløshed og/eller har psykiske lidelser om at forbedre deres livsbetingelser og livskvalitet til gavn for den enkelte og samfundet.
Bo- og Gadeteamet er et tilbud i vækst, som i den seneste tid har udvidet sin portefølje af indsatser og opgaveløsninger. Blandt andet er teamet udvidet med flere dygtige gademedarbejdere til også at dække aften- og weekendtimer, ligesom det er udvidet med en række medarbejdere med en stærk socialpsykiatrisk faglighed.
Der byder sig dermed nu en sjælden mulighed for at blive leder af indsatser, hvor du - med din store ledererfaring – bliver en nøgleperson i at opbygge en ny fælles arbejdskultur og et stærkt fagligt arbejdsfællesskab.
Vi tilbyder til gengæld nogle særdeles kompetente medarbejdere, der hver dag udfører en indsats, vi som kommune er utroligt stolte af!
Samtidig vil du indgå i et lederfællesskab med faglighed i særklasse, der både er stærkt, sjovt, og har fokus på ledertrivsel!
Bo- og Gadeteamet søger en leder, der:
- Har en relevant socialfaglig baggrund og et godt kendskab til hjemløse-, udsatte-, psykiatri- og rusmiddelområdet
- Har solid ledelsesmæssig erfaring og lederuddannelse
- Har tidligere succeser med at skabe et fagligt kvalificeret, godt og trygt arbejdsmiljø for medarbejdere, der har travlt med mange forskelligartede og uforudsigelige opgaver
- Har gennemslagskraft og kan sætte retning for tilbuddets kerneopgave og visioner
- Er af den overbevisning, at høj faglighed og samarbejde på tværs er afgørende for, at vi lykkes med vores indsatser.
- Kan indgå i ”Model Aalborg” og dermed i det gensidigt tillidsfulde samarbejde med NGO og kommunale indsatser på området - såvel som på tværs af samarbejdspartnere i Aalborg Kommune og en mængde eksterne aktører, såsom politi, psykiatri, somatik osv.
- Formår at lede og facilitere positive samarbejder, f.eks. i situationer hvor byens borgere føler sig utrygge og frustrerede i mødet med gruppen af udsatte
Om jobbet
Som leder af Bo- og Gadeteamet bliver du daglig leder for ca. 30 medarbejdere, herunder én koordinator. Tilbuddet består af:
- Et opsøgende gadeteam, inkl. en gadesygeplejerske
- SKP-medarbejdere, efter SEL § 99
- Fire opgangsfællesskaber med sociale viceværter
- Et Byhave- og Omboldprojekt
Der vil endvidere blive ansat en afdelingsleder, som evt. delvist kan indgå aktivt, fx en aften om ugen, i dækningen af indsatser på gadeplan.
Afdelingslederstillingen opslås snarest, og ny leder vil være involveret i ansættelsen.
Samlet for Bo- og Gadeteamet er, at tilbuddet henvender sig til borgere, der er i de allermest ekstreme livssituationer, og fx udfordret af misbrug, hjemløshed, svære psykiske lidelser og traumer, samt kaotiske livsforhold. Alle medarbejdere arbejder uvisiteret og intensivt for, at denne gruppe af borgere kan leve et værdigt liv på egne præmisser.
Kontorlokationen for de udadgående medarbejdere er beliggende i Niels Ebbesens Gade i Aalborg, hvor du også får kontor. Opgangsfællesskaberne ligger forskellige steder i Aalborg og Nørresundby. Som leder har du således ansvaret for at lede en gruppe af medarbejdere, der i hverdagen er fysisk spredt. I den sammenhæng er det særligt vigtigt, at du er bevidst om at agere, så du opleves som en nærværende leder, om end du ikke altid er fysisk nærværende for alle.
Om CSI
Som leder refererer du til centerchefen i CSI. CSI rummer i dag fire tilbud med et understøttende sekretariat - og udgør i alt ca. 250-300 medarbejdere. Tilbudsviften spænder bredt og indeholder bl.a. rusmiddelbehandling, forsorgshjem, botilbud og bostøtte. Mange af centerets tilbud benyttes af alle landets kommuner, og et af tilbuddene er VISO-leverandør.
Derudover har CSI ansvar for samarbejdet med en række NGO’er, som har samarbejdsaftale med Aalborg Kommune. Samarbejdet med NGO’erne prioriteres højt og er gensidigt nært og udviklende med den tilgang, at vi er bedst, når vi udvikler og udfører SAMMEN og på tværs.
CSI har en klar ambition om at være en progressiv og toneangivende aktør i udvikling af nye og effektfulde indsatsformer til mennesker, som befinder sig i særligt udsatte positioner. Vi ønsker at gøre det i dialog med borgerne selv, da vi ved, at indsatser i relation til multikomplekse målgrupper fordrer tæt samarbejde mellem borgerne og deres netværk, fagpersoner, relevante myndigheder, lovgivere m.v.
Det harmonerer nøje med vores forvaltnings, Job og Velfærd, vision om at gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borger og samfund. Vi søger altid som ledelse at omsætte visionen konkret ved at sætte retning og følge op med baggrund i handlemønstrene handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med stor selvstændig kompetence og en unik mulighed for at sætte dit eget faglige præg på en organisation, der løfter en væsentlig samfundsopgave - og som høster stor anerkendelse herfor
- En mulighed for at stå i spidsen for en gruppe af medarbejdere, som er dybt engagerede i deres arbejde og drevet af at gøre en forskel for en gruppe borgere, der er i særligt udsatte positioner
- Tæt ledersparring og støtte fra lederkollegaer i CSI samt centerchef, med et stort fokus på også at ’passe på’ hinanden i en travl hverdag med meget ansvar
- Et positivt arbejdsmiljø hvor høj faglighed, åbenhed og alsidige opgaver er hverdagen, og hvor der er god plads til at tænke kreativt og innovativt
Ansættelse
Stilling er på fuld tid med ansættelse pr. 1. maj 2025.
Den besættes på overenskomstmæssige vilkår med mulighed for kvalifikationsløn.
Primært ansættelsessted er Niels Ebbesens Gade 20, 9000 Aalborg.
Vil du vide mere om os?
Du er velkommen til at kontakte centerchef TinaMaria Larsen, på mail tinamaria.larsen@aalborg.dk, eller tlf. 2520 0465, hvis du har spørgsmål.
Sådan forløber processen
Ansøgningsfristen er den 12. marts, kl. 23.59.
Det forventes, at 1. ansættelsessamtale afholdes den 17. marts og 2. samtale den 27. marts. Imellem de to samtaler vil der blive udarbejdet en Garuda test
Der indkaldes til samtaler via mail.
Vær derfor opmærksom på at tjekke mail og evt. spamfilter.
CSI er en del af Voksensocialafdelingen i Aalborg Kommune:
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først - gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog.
Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fællesskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
- Vores organisation
- Vision for Job og Velfærd
- Vi udvikler os sammen - Aalborg Kommunes grundfortælling og DNA
- Aalborg Kommunes ledelsespolitik
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere