Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Job og karriere Vis job
Pædagogisk assistent/ pædagogmedhjælper til Børnehaven Skallerupvej

Er du vild med udeliv og bevægelse og formår du at få alle med?

Børnehaven Skallerupvej er en del af Dagtilbud Øst, bestående af 14 institutioner. Børnehaven Skallerupvej er Normeret til 42 børn i alderen 3-6 år. Børnehaven ligger i et nyrenoveret boligområde på skallerupvej, tæt på busforbindelser og grønne områder.

I børnehaven Skallerupvej er det vigtigt for os at den enkelte, børn som forældre føler sig respekteret, accepteret og værdsat. Vi ved at der er stor forskel på familier og familiesammensætninger. Derfor arbejder vi differentieret i samarbejdet med forældre, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte families liv og det enkelte barn.

Legepladsen og udelivet har en stor prioritet hos os, derfor tilstræber vi at komme ud hver dag, også i vinterhalvåret, hvor vi blandt andet laver mad over bål på vores bålplads.
Musik er noget vi godt kan li’ men absolut ikke er mestre i, så måske du har nogle gode færdigheder du kan bidrage med her.

Hvad kan vi tilbyde:

Vi kan tilbyde dig en stilling på 37 timer om ugen. Derudover kan vi tilbyde dig en faglig stærk personalegruppe der tager imod dig med åbne arme og som er klar på et frisk nyt pust i huset fyldt med gode ideer.
Vi tilbyder en hverdag fyldt med humor, initiativrige børn og voksne og masser af leg.
Vi tilbyder en personalegruppe der tror på at alle børn, gør det bedste de kan. Og sidst men ikke mindst er vi så heldige at have en aktiv og engageret forældregruppe.

Vi ser gerne:

At du kan lide natur og udeliv, hele året rundt, da vi er en institution der gør meget brug af vores nærmiljø og længere ture ude af huset. Vi ser gerne at du har en passion for idræt og bevægelse. Vi ser det som vigtigt at du kan sætte børnene først og husker børneperspektivet i de aktiviteter du laver. Du skal kunne indgå i et team af garvede pædagoger og medhjælpere samt bidrager til vores i forvejen gode arbejdsmiljø.
Du skal kunne invitere til faglig drøftelse ved at være nysgerrig på din egen samt dine kollegaers praksis. Du skal agere som en god rollemodel for børnene og en god støtte til dine kollegaer.

Til en eventuel samtale vil vi gerne drøfte dit syn på begreber som: Dannelse, Rollemodel og Arbejdsmiljø.

Arbejdsstedets adresse
Skallerupvej 226, 9220 Aalborg Øst.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte leder, Camilla på: 99825920.

Praktisk information:
Jobstart: 1 april eller snarrest muligt.
Ansøgningsfrist: 28 Februar

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 10.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

28.02.2025

Kontaktperson

Camilla Lyng Eged Pedersen

Stillingskategori

Pædagogisk arbejde – almen og special

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang