Jobcentrene er under forandring i de kommende år. Den fremtidige beskæftigelsesindsats vil fortsat have en vigtig samfundsopgave med at understøtte arbejdsmarkedet med den arbejdskraft, der er brug for. Her spiller vores professionelle samarbejde og afdækning af virksomhedernes behov for og tilgængelighed af arbejdskraft en afgørende rolle – også i fremtiden. Kan du se dig selv være en del af den rejse i en stor kommune som Aalborg og vil du være medvirkende til, at vores medarbejdere forsat lykkes med den gode virksomhedsservice? Så er du den, vi leder efter!
Vi søger lige nu en dygtig faglig koordinator til den opsøgende virksomhedsindsats, rekrutteringsindsatsen og den gode virksomhedsservice, vi er kendt for at bedrive.
Dine arbejdsopgaver
Du vil i dagligdagen skulle arbejde tæt sammen med afdelingslederen for Virksomhedsservice. Du vil få et fagligt arbejdsfællesskab med fem kolleger i Virksomhedsservice, som bredt set varetager opgaver med kontaktstrategi, statistik og data, årshjul, projekter, kommunikation, faglige beskrivelser, evalueringer mm. Den samlede koordinatoropgave i Virksomhedsservice varetages i samarbejde med yderligere én koordinatorkollega.
Din fornemmeste opgave er at agere bindeled mellem medarbejderne og afdelingslederen, så de strategiske beslutninger oversættes til konkrete opgaver og resultater i driften. Samtidig skal du bringe medarbejdernes perspektiver og viden ind i det strategiske ledelsesrum, som du tør udfordre fagligt og bidrager til at udvikle.
Du vil komme til at varetage mange spændende og varierende opgaver, hvor du bl.a. skal:
- Understøtte og bedrive faglig ledelse, hvor omsætning af strategi og resultatskabelse er i fokus
- Koordinere og tilrettelægge den opsøgende virksomhedskontakt og rekrutteringsarbejdet
- Have overblik over opgaveporteføljen for den enkelte virksomheds- eller rekrutteringskonsulent i teamet og yde løbende supervision og 1:1 sparring, så resultatmål realiseres
- Bidrage til samarbejdet på tværs af hele Jobcenter Aalborg via det tværgående virksomhedskoordinatornetværk
- Bidrage til at vi har de rigtige arbejdsgange og procedurer og at fagsystemer anvendes bedst muligt for medarbejderne
- Repræsentere Virksomhedsservice i eksterne og interne arbejdsgrupper og sammenhænge.
Om dig
Nøglen til succes i stillingen som faglig koordinator ligger i, at du er drevet af at lykkes – og at du sætter dig selv i spil, for at medarbejderne lykkes.
Vi er på udkig efter en kollega, som:
- Kan drive en stærk virksomhedsrettet faglighed for vores medarbejdere
- Har erfaring med opsøgende virksomhedsarbejde og forståelse for rekrutteringsprocesser
- Kan motivere grupper af fagligt stærke medarbejdere – både i plenum og 1:1
- Tør tage loyalt ansvar for de beslutninger, som er truffet strategisk og kan omsætte dem til medarbejdernes resultatskabelse
- Har forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation og være i stand til at afkode og implementere de politiske prioriteringer i driften
- Har en holdning til god virksomhedsservice og et godt kendskab til det nordjyske arbejdsmarked.
Om Virksomhedsservice
Virksomhedsservice koordinerer, understøtter og udfører Jobcenter Aalborgs virksomhedsstrategi på tværs af alle afdelinger i Jobcenter Aalborg. Vi har en virksomhedsindsats, en rekrutteringsindsats og en uddannelsesindsats. Uddannelsesindsatsen er din faglig koordinatorkollega ansvarlig for.
Du lander i en afdeling med 28 dygtige og engagerede kollegaer, som alle brænder for at yde god service til virksomheder. Vi er dagligt i kontakt med mange af Aalborgs private og offentlige virksomheder, og der er liv og gode dynamikker i vores afdeling. Vi vægter godt kollegaskab, samarbejde og trivsel højt.
Kontaktoplysninger og yderligere information:
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Janne Holm Nielsen på 25199144. Hun træffes i tidsrummene: tirsdag d. 18. februar mellem 10 og 11, mandag d. 24. februar mellem 12 og 13, onsdag d. 5. marts mellem 10.30-12
Løn og ansættelsesperiode:
Stillingen er fast og på 37 timer om ugen. Du aflønnes efter overenskomst mellem KL og HK/DS. Mødetiden er hverdage kl. 8.00-15.00 – dog torsdag til kl. 17.00. Der er mulighed for hjemmearbejde og flextid. Dette skal aftales med din leder.
Krav om kørekort B
Arbejdsadressen er Vestre Havnepromenade 15, 9000 Aalborg.
Forventet startdato er 1. maj 2025
Søg senest onsdag 12. marts 2025 kl. 12.00
Vi holder første samtale tirsdag den 18. marts og anden samtale torsdag den 27. marts. Der vil blive tale om test mellem de to samtaler.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere