Du kan udleve dine drømme ved at søge stillingen som ydelsesrådgiver i Team Boliglån, hvor der arbejdes med fagområderne beboerindskudslån og pensionistlån.
Om os i Team Boliglån
I Ydelsescentret, Team Boliglån, arbejder vi fokuseret, struktureret og prioriterer i opgaverne på et højt fagligt niveau og har fælles ansvar for opgaverne.
Vi er ikke bare en del af et Ydelsescenter – vi er en ydelsesfamilie, som har fokus på helhedsorienteret faglighed og ikke mindst på psykologisk tryghed og trivsel.
Kerneopgaven i Ydelsescentret er Rette penge til rette tid – og det SKAL vi lykkes med for bl.a. at understøtte jobcentrets arbejde med at få ledige i job og uddannelse.
Om vores Dyder – det vi ønsker at være og se
Vi har Mennesket i midten, og vi ser det som fundamentet i alt, hvad vi gør – det er kernen i vores tilgang til borgere, kolleger og alle vores samarbejdspartnere.
I Ydelsescentret bygger vores arbejde på tre essentielle dyder, der guider os i alt, hvad vi gør:
- Vi støtter mennesker
Vi møder borgerne, hvor de er, og tilbyder støtte, der tager udgangspunkt i deres unikke behov og situation. Vi skaber tryghed og viser omsorg, fordi vi tror på, at mennesker blomstrer, når de føler sig set og hjulpet. - Vi vokser som mennesker
Vi værdsætter personlig og faglig udvikling. Gennem refleksion, læring og videndeling styrker vi ikke bare os selv, men også teamet og de borgere, vi arbejder for. - Vi løfter hinanden som mennesker
Samarbejde og fællesskab er vores styrke. Vi hjælper hinanden, giver ærlig feedback og deler ressourcer for at sikre, at vi sammen når vores mål – både som kolleger og i vores arbejde med borgerne.
Om opgaverne i Team Boliglån
Du vil opleve stor variation i arbejdsopgaverne som er:
- Sagsbehandling af beboerindskudslån jf. lov om individuel boligstøtte. Heriblandt også ansøgninger fra flygtninge samt administrative opgaver på igangværende lån.
- Sagsbehandling af lån til tilslutningsudgifter jf. Grundskyldslåneloven samt administrative opgaver på igangværende og berostillede lån vedr. pensionistlån
- Månedlige afstemninger og årsregnskaber inden for begge fagområder
- Bemanding af Informationen og callcenteret indenfor beboerindskudslån og pensionistlån
- Samtaler med borgere på dansk, engelsk og med tolk
- Yde råd og vejledning indenfor begge fagområder
- Der arbejdes fortrinsvis i KMD Boliglån, KMD Opus, KMD Struktura og Tinglysning.dk
Om forventningerne til dig
Vi søger en ydelsesrådgiver med handlekraft, empati og stærke samarbejdsevner. Du møder andre med nysgerrighed, respekt og forståelse, som skaber solide relationer og stærke samarbejder.
- Tager ansvar for konflikter: Du ser konflikter som en del af et stærkt samarbejde og går ærligt, lyttende og respektfuldt ind i dem for at skabe fælles løsninger.
- Er faglig stærk: Du er kontoruddannet, socialformidler eller socialrådgiver og har styr på lovgivning og fagsystemerne og har udpræget sans for økonomi og regnskaber.
- Brænder for kerneopgaven: Du er dedikeret til at sikre rette penge til rette tid.
- Tænker helhedsorienteret: Du arbejder på tværs af faggrupper og samarbejder både internt og eksternt for at finde de bedste løsninger.
- Videndeling: Du bidrager aktivt til teamets og din egen udvikling ved at dele viden og give konstruktiv feedback samt give og modtage sparring.
- Fælles ansvar: Du tager ansvar for teamets opgaver og hjælper, hvor der er behov ud fra en fælles prioritering.
- Feedback: Du ser feedback som en værdifuld mulighed for at styrke samarbejdet og fagligheden.
- Løsningsorienteret tilgang: Du tænker i muligheder frem for begrænsninger og finder kreative løsninger.
- Borgerservice: Du møder borgerne med et smil og med respekt. Du formår at omsætte din faglige ekspertise til et forståeligt sprog både i tale og på skrift.
Kan du se dig selv i jobbet med forventningerne til adfærd, kultur og kompetencer, og har du lyst til at gøre en forskel for borgerne, så skynd dig at sende en ansøgning.
Opstart i fast stilling på 37 timer om ugen: 1. maj 2025.
Ansøgningsfrist: søndag den 16.3.25
Ansættelsessamtaler afholdes: mandag den 24.3.25
Vores adresse er Ydelsescentret, John F. Kennedys Plads 1B, 5. sal, 9000 Aalborg.
Samtalerne holdes i mødelokale 5 på 5. sal.
Stillingerne er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og HK/DS.
Har du spørgsmål til jobbet? Kontakt afdelingsleder Connie Lund Hansen på 9931 3020.
Inden endelig ansættelse vil der blive indhentet reference fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere