HSV er et midlertidigt botilbud under Servicelovens §107 og et anbringelsestilbud under §§ 46 og 47.
Vi arbejder med en recovery-orienteret rehabiliteringstilgang (ROR), hvor borgerens egne håb, ønsker og drømme er styrende for vores pædagogiske indsats. Vores mål er at understøtte borgerens selvstændighed og udvikling gennem en struktureret og specialiseret pædagogisk tilgang.
Vores målgruppe er unge og voksne i alderen 17-85 år med autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD. Mange har komorbide udfordringer som OCD, angst, spiseforstyrrelser, selvskadende eller udadreagerende adfærd. Vi skaber en struktureret og forudsigelig hverdag med fokus på borgernes behov og individuelle mål.
Dine arbejdsopgaver
- Udføre socialpædagogisk arbejde med borgere med ASF, ADHD og komorbide udfordringer.
- Arbejde ud fra en recovery-orienteret rehabiliteringstilgang.
- Være tovholder for 2-3 borgere i samarbejde med kolleger.
- Støtte borgernes udvikling af selvstændighed, sociale relationer og daglige færdigheder.
- Medvirke til at udvikle og implementere pædagogiske metoder, herunder TEACCH og neuropædagogik.
- Indgå i et fagligt samarbejde med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.
Personlige kompetencer:
- Er fysisk og psykisk robust og trives i en struktureret hverdag.
- Er ansvarsbevidst, pålidelig og initiativrig.
- Kan indgå i tætte samarbejder med kolleger med forskellige faglige baggrunde.
- Har en anerkendende tilgang til borgere og kolleger.
Faglige kompetencer:
- Er uddannet pædagog.
- Har erfaring med mennesker med ASF, ADHD og komorbiditet.
- Har viden om og erfaring med ROR, TEACCH og neuropædagogik.
- Har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.
- Er åben for faglig sparring og supervision.
- Har erfaring med konflikthåndtering og pædagogisk deeskalering.
Vi tilbyder
- Et fagligt udviklende arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
- En arbejdsplads med højt fokus på faglig kvalitet og kompetenceudvikling.
- Supervision og mulighed for efteruddannelse i bl.a. TEACCH og neuropædagogik.
- Et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor humor og samarbejde vægtes højt.
Arbejdstid
Stillingen er tilrettelagt efter en rulleplan, der dækker dag-, aften- og weekendvagter mellem kl. 7.00 og 22.00.
Der er mulighed for lokalaftaler om længere vagter på op til 15 timer, og udgangspunktet er weekender hver fjerde uge.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomster mellem KL og relevante fagforbund. Straffe- og børneattest indhentes inden ansættelse.
Kontakt og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte assisterende leder Thomas Horndal på tlf. 31 99 70 95 eller leder Thomas P. Sørensen på tlf. 25 19 70 56.
Ansøgningsfristen er fredag d. 14. marts, og samtaler forventes afholdt i uge 13.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere