Ønsker du at tage aktiv del i den grønne omstilling i Nordjylland, og er du en udadvendt og struktureret projektleder med sans for detaljen? Så er du måske vores nye internationale projektleder.
Om jobbet
Green Hub Denmark deltager pt. i fire internationale samarbejdsprojekter under EU’s Interreg Europe-program, og vi søger derfor en projektleder til at indgå i vores internationale projektteam med henblik på at administrere og lede to af projekterne.
De to projekter er UNIFHY (Påvirkning af politikker og planer for brintinfrastruktur) og DISCO (Påvirkning af politikker og planer indenfor fjernvarme og fjernkøling).
Samtidig bliver du en del af det daglige arbejde i Green Hub Denmark teamet, der varetager en række udviklingsopgaver inden for test og demonstration af grønne løsninger med henblik på at gøre Nordjylland til Silicon Valley for grøn omstilling.
Som projektleder får du en betydelig rolle i at sikre en velfungerende gennemførsel af projekterne herunder, at:
- stå for projektledelsen af to Interreg Europe-projekter
- indgå i det internationale team med henblik på at sikre fremdrift i vores internationale aktiviteter
- udvikle nye samarbejder internationalt
- bidrage aktivt til, at aktiviteter i og resultater fra projekterne formidles bredt til Green Hub Denmarks mange samarbejdspartnere
Hvad forventer vi af dig?
Det er afgørende, at du har erfaring fra et lignende job, og at du derfor:
- har minimum 2-3 års erfaring med projektledelse og gerne har arbejdet med bevillinger fra EU Interreg-programmerne eller lignende strukturfonde
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
- kan videreformidle kompliceret materiale på en informativ og let forståelig måde
- mestrer engelsk i både skrift og tale, - størstedelen af dit eksternt orienterede samarbejde vil foregå på engelsk
- har en grundlæggende teknisk interesse, der gør, at du kan sætte dig ind i kompliceret tekst og materiale omhandlende grøn omstilling
Derudover er det vigtigt for os, at du:
- er grundig og leverer resultater af høj kvalitet
- kan lide at arbejde selvstændigt, og samtidig er en holdspiller
- er god til at strukturere og prioritere dit arbejde mod deadlines
- evner at håndtere mange opgaver på én gang og bevare roen og humøret i travle perioder
- har mulighed for at rejse udenlands - (jobbet kræver 4-5 europæiske udenlandsrejser årligt
- er positiv, serviceminded og har lyst til at bidrage til det gode arbejdsmiljø i teamet og afdelingen
Om os
Green Hub Denmark er et offentligt-privat partnerskab, som arbejder med grøn innovation, bæredygtige forretningsmodeller samt test og demonstration med henblik på at tackle klimaudfordringerne og skabe vækst og beskæftigelse. Green Hub Denmark står for en række projekter inden for grøn omstilling, herunder erhvervsfyrtårnet, CO2VISION.
Green Hub Denmark er en del af BusinessAalborg, der er sat i verden for at gøre det nemt at starte, drive og udvikle virksomhed i Aalborg.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver del af en afdeling, der udover dit kommende team ved Green Hub Denmark, består af 45 dygtige kolleger, der bl.a. arbejder med erhvervsservice og -udvikling, internationalisering, analyse, partnerskaber og kommunikation.
Hvis du bliver en del af holdet, kan du glæde dig til:
- et ansvarsfuldt job med høj grad af selvstændighed i tilrettelæggelse af arbejdet
- spændende opgaver, hvor du får en bred kontaktflade og er med til at gøre en indsats for den grønne omstilling
- at blive en del af en organisation, hvor der er højt til loftet og masser af humor
- at få en masse dygtige og engagerede kolleger, og et stærkt fagligt fællesskab
- at blive en del af et dedikeret team, hvor vi hjælper hinanden og bidrager med vores forskellige baggrunde og erfaringer
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Jobbet er på fuld tid med forventet start 1. maj 2025 eller snarest muligt. Jobbet er en projektansættelse på fire år med gode muligheder for forlængelse. Du bliver ansat af Aalborg Kommune.
Arbejdsstedets adresse er BusinessAalborg, Økonomi og Erhverv, Boulevarden 13, 9000 Aalborg.
Flere informationer
Du kan læse mere på www.greenhubdenmark.dk. Ønsker du flere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektchef Michael Stie Laugesen på 2520 0472 eller mila@aalborg.dk
Send ansøgning
Lyder dette som dit drømmejob? Så send os din ansøgning senest fredag d. 28. februar 2025. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen 'Send ansøgning' og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Samtaler afholdes i uge 10.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger i Aalborg Kommune, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere