Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Job og karriere Vis job
Danahus søger 2 omsorgs- og pædagogmedhjælpere til et fagligt stærkt og engageret team

Du har nu en unik mulighed for at arbejde i et støttende og udviklende miljø, hvor vi sammen skaber trygge rammer for børn og unge med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau. Brænder du for at gøre en forskel for lige præcis denne målgruppe samt være en del af et fagligt stærkt og engageret team, så er du lige den kollega, vi søger.

Vi søger 2 omsorgs- og pædagogmedhjælpere til hhv. vores børne- og unge aflastning pr. 1. april 2025 eller før hvis muligt. Stillingerne er på 37 timer.

Danahus er et hus med 14 aflastningspladser fordelt på 2 afdelinger samt en døgnafdeling med 6 pladser. Målgruppen på Danahus er børn og unge med betydelige og varigt nedsatte psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.

Børnenes diagnoser og funktionsniveau er meget forskellige, hvorfor vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barns behov med fokus på øget selvstændighed, sociale kompetencer og positive relationer.

I aflastningen har vi tilknyttet ca. 50 børn/unge, der hver især er tildelt mellem 40 og 180 døgn om året. Der kan være 6 børn og 8 unge inde på afdelingerne på samme tid. Ofte i forskellige hold, hvorfor 2 dage sjældent er ens. Det kræver, at personalet er meget omstillingsparat.

Arbejdstiden er dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend (enten som alm. vagt både lørdag og søndag eller som en 14-16 timers vagt enten lørdag eller søndag).


Der kan indgås lokalaftale om nedsat hviletid til 8 timer og daglig arbejdstid mellem 5 til 16 timer pr. dag.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Motivere og guide børn og unge
  • Understøtte målgruppens udviklingspotentiale
  • Indgå i kontaktteams
  • Deltage i personalemøder og supervision
  • Deltage på netværks- og trivselsmøder
  • Udføre personlig pleje
  • Arrangere aktiviteter både inde og udenfor huset

Kvalifikationer:

  • Har erfaring med målgruppen
  • Kendskab til forskellige kommunikationsformer, som Tegn-til-Tale, Boardmarker, PODD o. lign.
  • Kan formulere dig skriftligt
  • Fortrolig med IT
  • Har viden om ICDP og low arousal eller ønsker at tilegne dig det

Personlige egenskaber:

  • Er en god kollega
  • Fleksibel og kan samarbejde med kollegaer, forældre og samarbejdspartnere
  • God til at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger med respekt for de fælles aftaler
  • Omsorgsfuld, nærværende og anerkendende

Kompetencer:

  • Har handicapforståelse og forståelse for forældrenes situation
  • Evner at etablere god kontakt og relation med børn/unge
  • Er i stand til at arbejde målrettet og struktureret, samt kunne arbejde i en hverdag præget af omskiftelighed
  • God til at skabe forudsigelighed og tryghed for børn/unge

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads i udvikling, hvor du har mulighed for at være med til at præge hverdagen og det pædagogiske arbejde
  • Engagerede kollegaer, der brænder for kerneopgaven
  • Brug af ICDP som et pædagogisk redskab i den pædagogiske praksis
  • Et hus hvor dagene aldrig er ens
  • Samarbejde på tværs i De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud


Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ønsker du nærmere oplysninger om Danahus og stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Trine Schoubye på tlf. 99 82 36 95 hverdage mellem 8 og 9.

Ansøgningsfrist d. 25.02.2025.

Samtaler forventes afholdt d. 28-02-2025

Forud for endelig ansættelse indhentes straffe- og børneattest, samt reference.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

25.02.2025

Kontaktperson

Trine Winther Schoubye +4599823695

Stillingskategori

Pædagogisk arbejde – almen og special

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang