Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Job og karriere Vis job
Teknisk servicemedarbejder søges til Aalborg Stadion

Er du struktureret, fleksibel og sætter du en ære i at udføre dit arbejde omhyggeligt, så er du måske vores nye kollega.

Aalborg Idrætspark søges én teknisk servicemedarbejder gerne med håndværksmæssig baggrund med arbejdsområde på Aalborg Stadion, Haraldslund Vand- og Kulturhus samt Sofiendal Svømmesal

Dit primære arbejdssted vil være Aalborg Stadion, som består af 3 medarbejdere samt et team af timelønnede.

Opgaverne på Aalborg Stadion vil omfatte drift og vedligeholdelse af stadionfaciliteterne både ude og inde. Hvor man skal deltage i både stadionvagten samt skiftes til at have vagt ifm. afvikling af fodboldkampe og større arrangementer. I den forbindelse vil der forekomme weekendarbejde og der kan være natarbejde ved særlige arrangementer, samt perioder hvor man skal have vagttelefon.

Jobbet er på fuld tid med mødetid fra kl. 06

Foruden varetagelse af opgaver på Aalborg Stadion vil det også forventes, at du bidrager i opgaveløsningen i Haraldslund Vand- og Kulturhus og Sofiendal Svømmesal. Det vil omhandle praktiske opgave, samt efter oplæring mulighed for at kunne varetage tilsyn og drift af svømmehalsfaciliteterne. Du vil være en del af et team på i alt fire teknisk servicemedarbejdere/håndværkere på de forskellige matrikler.


Som teknisk servicemedarbejder vil nogle af dine opgaver være:

  • Servicering af tekniske anlæg
  • Daglig servicering af gæster, brugere og kunder.
  • Diverse håndværksmæssige arbejdsopgaver.
  • Diverse koordinerende opgaver ved afvikling af mindre og større arrangementer.
  • Opsætning og nedtagning af eks. AV-udstyr, stole/borde m.v.
  • Har erfaring med vedligeholdelse af bygninger
  • Forefaldet arbejde og rengøring

Vi forventer, at du

  • Har en håndværksmæssig uddannelse med erfaring eller interesse inden for tekniske anlæg
  • Har ”hænderne skruet rigtigt på”.
  • Ikke er tilbageholdende for at udføre simpelt forfaldent arbejde.
  • Kan anvende PC på brugerniveau.
  • Er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider fordelt på alle ugens dage. Skal indgå i fast turnusvagt.
  • Initiativrig og serviceminded, både over for kunder og kolleger.
  • Kan arbejde selvstændigt og sammen med andre.
  • Har et godt humør, er positivt indstillet og har en god situationsfornemmelse.
  • Kan samarbejde på tværs af afdelinger og forskellige medarbejdergrupper.
  • Kan inspirere og motivere medarbejdere/kollegaer.

Vi kan tilbyde;

  • Et meget selvstændigt job med afvekslende opgaver og gode kolleger.
  • En arbejdsplads med frihed under ansvar.
  • God mulighed for oplæring og uddannelse

Arbejdsstedets adresse
Aalborg Stadion, Harald Jensens Vej 9, 9000 Aalborg

Aalborg Stadion er en del af Aalborg Idrætspark, som er organisatorisk placeret i Sundhed og Kultur under Fritid- og Landdistrikt. Aalborg Idrætspark består af en række kommunale idrætsanlæg, som udover Aalborg Stadion Haraldslund Vand- og Kulturhus og Sofiendal Svømmesal består af Gigantium, Vadumhallen, Nibe Svømmebad, Østre Allé hallerne samt en række større og mindre svømme- og idrætshaller og foreningshuse.

Aalborg Idrætspark er en spændende og levende arbejdsplads med gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Samarbejdsformen i Aalborg Idrætspark og i Fritid og Landdistrikter er uformel, åben, direkte og tager udgangspunkt i en dagligdag, hvor respekt for den enkelte, humor, faglig sparring og ansvarlighed vægtes højt.

Fritid og Landdistrikts opgaver er at udvikle og støtte op om Aalborgs brede spekter af tilbud på fritids-, forenings- og civilsamfundsområdet, tilbud som udfordrer, oplyser og skaber glæde. Indsatsen spænder vidt – anlæg og drift af faciliteter, servicering af samråd og borgerforeninger, folkeoplysende undervisning, tilskud til foreningsaktiviteter og foreningslokaler, integrations- og sundhedsindsats gennem foreningslivet, understøtte foreninger med fokus på frivilligt socialt arbejde, eliteidræt, events mv.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid 37 timer om ugen og ønskes besat 01/04 2025 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (FOA).

Børneattest.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest, da man er i kontakt med børn og unge under 15 år.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. Ansøgningen skal være os i hænde d. 23. februar 2024 kl. 23.59

Yderligere information
Samtaler forventes afviklet onsdag den 26. februar 2025. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Troels Borup Andersen, tlf. 2520 6770 på hverdage i tiden kl. 8.00 – 15.00.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

23.02.2025

Kontaktperson

Troels Andersen +4599316770 25206770

Stillingskategori

Håndværk og vedligehold

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang