Vi søger en struktureret og relationsstærk lederkollega til vores dejlige demensplejehjem. Så er du på vej mod ledelse eller har du et par års ledelseserfaring, så vil vi gerne have dig med i vores ledelsesteam.
Skipper Klement er et demensplejehjem med 48 plejeboliger, hvoraf de 12 er midlertidige demenspladser. Vores plejehjem ligger i smukke grønne omgivelser i udkanten af Svenstrup by.
På Skipper Klement tager vi udgangspunkt i beboernes dagligdag. Vi har en hverdag, hvor vi har fokus på høj faglighed, trivsel, arbejdsglæde og at vores beboere har det godt. Vi arbejder anerkendende i samspillet med vores beboere og pårørende, og vi vægter en åben dialog, et udviklende og positiv samarbejde højt.
Vi prioriterer aktiviteter sammen med beboerne, og vi har frivillige, som vi samarbejder med i forhold til at afholde diverse arrangementer.
Der er ansat omkring 65 medarbejdere bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, elever og husassistenter. Fra den 1. maj 2025 har vi også en ergoterapeut ansat. Vi har desuden tilknyttet plejehjemssygeplejerske, demenssygeplejerske og plejehjemslæge ligesom vi har mange andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere.
Du kommer til at indgå i et ledelsesteam, der består af en plejehjemsleder og en assisterende leder, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Du kommer hovedsageligt til at arbejde med det sundhedsfaglige fokus samt ansvaret for, at vores elever oplever et godt uddannelsesmiljø. Det er hos os vigtigt at forstå at ledelse foregår lige så meget ude blandt vores medarbejdere som på kontoret. Du kommer selvfølgelig til at få kendskab til alle ledelsesopgaver med tiden, så du bliver klædt på til alle lederjobbets opgaver på sigt.
Vi vil gerne, at du vægter tværfagligt samarbejde, og at du er god til at kommunikere og ikke mindst lytte.
Du kommer til at opleve en spændende hverdag, og en arbejdsplads der hele tiden er i forandring både fagligt og organisatorisk.
På Skipper Klement prioriterer vi kompetenceudvikling og uddannelse højt, og du vil som leder blive tilbudt lederuddannelse og lederudvikling, så du får rig mulighed for at udvikle dig i lederrollen. Du bliver introduceret til jobbet gennem et introduktionsprogram og får tilkoblet en mentor. Foruden sparring vores ledelsesteamet, vil du blive tilknyttet en assisterende ledergruppe, hvor sparring og vidensdeling er i fokus.
Om dig:
- Du har en sundhedsfaglig uddannelse, som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent
- Du har en god systematik i din opgaveløsning, og har et godt overblik i hverdagen
- Du skal kunne gå forrest og vise vejen, herunder også når det er svært
- Du skal have en personlighed, der hurtigt kan ændre fokus og arbejde med mange bolde på én gang
- Du skal have en god portion viden og interesse om demensområdet
Vil du vide mere?
Kan du se dig i lederrollen på Demens plejehjemmet Skipper Klement, er du meget velkommen til at komme på besøg for at mærke stemningen og møde lederteamet. Du er også velkommen til at kontakte Jakob Thøgersen, plejehjemsleder på tlf. 99 31 32 14 for at høre mere stillingen.
Funktionsbeskrivelse for assisterende plejehjemsledere i Aalborg Kommune kan rekvireres ved kontakt til Camilla Holmgreen Madsen, chefsekretær på tlf.: 25 20 34 86.
Ansættelsesdato: 1. maj 2025
Ansøgningsfrist: 2. marts 2025
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
Senior- og Omsorg
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.