Er du fagligt velfunderet og trives du i et tværfagligt miljø hvor ordentlighed, faglighed og humor er i højsædet?
Så er det dig vi søger som vores nye kollega i Enghuset til en fast stilling på 37 timer med start 1. maj 2025
Enghuset er et døgndækket botilbud til 36 voksne mennesker med psykiatriske, somatiske og sociale udfordringer. Vi arbejder under jf. ABL § 105 og støtten ydes fra servicelovens § 85 og sundhedsloven.
Borgerne har i forskellig grad brug for støtte til personlige og praktiske gøremål samt til at strukturere deres hverdag og uanset måden de forskellige behov kommer til udtryk på, arbejder vi med det udgangspunkt at sætte mennesket først og styrke dennes potentiale og trivsel.
Vi er organiseret i 3 teams og værdsætter og nyder et godt arbejdsmiljø. Vi har en spændende og attraktiv arbejdsplads med en høj faglighed som vi løbende udvikler gennem f.eks. refleksioner, supervisioner og uddannelse.
Vores tilgang er med afsæt i en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang hvor borgeren er i fokus og inddrages mest muligt. Vi er aktuelt i gang med at udvikle denne tilgang og implementerer forandringstiltag indenfor forskellige indsatsområder hvor borgerne og medarbejderne er sammen om at udvikle.
Vi har både pleje- og sundhedskrævende opgaver og du bliver derfor en del af en meget tværfaglig personalegruppe: sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger samt social og sundhedsassistenter.
Vi vejleder og uddanner også social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og pædagogstuderende.
Derudover har vi en peer-medarbejder samt en serviceassistent ansat.
Da vi er et døgndækket botilbud, arbejder vi i blandede vagter og i gennemsnit hver tredje weekend.
Dine opgaver her hos os vil blandt andet være:
- At støtte borgerne i at være så selvstændige som muligt i eget liv
- At fokusere på borgernes ressourcer og tage udgangspunkt i deres håb og drømme
- At være med til at udvikle den recovery-orienterede rehabiliterende tilgang i Enghuset
- At dokumentere social- og/eller sundhedsfagligt (med lyst til at beherske begge)
- At arbejde konfliktforebyggende og deeskalerende
- At bidrage til udviklingen af det tværfaglige samarbejde i Enghuset – herunder også udviklingen af borgerinddragelse
- At deltage i den faglig sparring og supervision
- At fortsætte et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere - det kan være egen læge, regionale tilbud, visitationen eller andre interne / eksterne samarbejdspartnere
Du er:
- Uddannet pædagog og hviler i din faglighed, hvor du gerne bringer pædagogiske tilgange i spil i en primær sundhedsfaglig gruppe
- Ansvarsbevidst
- God til at samarbejde tværfagligt
- Fleksibel
- I stand til at handle på idéer
- Selvstændig i opgaveløsningen
- Tydeligt kommunikerende
Vi kan tilbyde en arbejdsplads hvor:
- Du får mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
- Du får indflydelse og ansvar
- Vi afprøver idéer
- Vi vægter trivsel og arbejdsglæde højt
Arbejdsstedets adresse:
Roden 1, 9260 Gistrup
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Louise Aachmann på tlf. 31 99 60 18 mellem kl. 12.00 og kl. 15.00 på hverdage.
Ansøgningsfrist: 20. februar 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 10
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere