Pædagog til idrætsdaginstitutionen Spiloppen
Den pædagogiske idrætsinstitution Spiloppen, søger en pædagog 37 timer om ugen, med tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest herefter.
Spiloppen er en integreret institution med 15 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn.
Vores institution er beliggende i udkanten af Frejlev, tæt på naturen og i gåafstand til mark, skov, grusgrav m.m.
Vores pædagogiske profil er idræt, og vores institutionen og legeplads er indrettet derefter. Vi har rum til bevægelse, leg og læring. Bevægelse har stor betydning for børnenes udvikling i forhold til bl.a. sundhed, kreativitet, handlekompetencer, sprog m.m.
I Spiloppen har vi fokus på at skabe et børnemiljø, hvor alle børn bliver set og mødt som det barn det er. Vi er nysgerrige, nærværende, og opmærksomme på, at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn i de aktiviteter der igangsættes i hverdagen. Vi arbejder med struktur og overgange i løbet af dagen.
I Spiloppen tager pædagogernes arbejde udgangspunkt i:
- At man er en nærværende voksen som drager omsorg og tryghed for det enkelte barn og familie.
- At den tætte og trygge relation mellem barn-voksen er fundamental for børns trivsel og udvikling.
- At den voksne bærer ansvaret for at etablere denne relation og det forventes, at du skal justere dig ift. barnets behov og forudsætninger.
- At samarbejdet med forældrene er væsentligt, for at sikre det enkelte barns trivsel og udvikling. Her skal du som den professionelle invitere til den åbne og tillidsfulde dialog.
- At du skal være bevidst om din rolle og betydning i samarbejdet og relationen med forældrene og barnet.
- At hverdagen består af pædagogiske læringsmiljøer med rutiner, initierede aktiviteter, samt børneinitierede lege som du skal bidrage aktivt til.
- At det er de voksne der justerer sig ift. børnenes behov, forudsætninger og deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
- At kerneopgaven hver dag er omdrejningspunktet og fokus for hvad vi gør og taler om.
Vi søger en pædagog der:
- Har interesse i målgruppen i både vuggestue og børnehave.
- Har interesse i pædagogisk idræt – vi skal nok hjælpe dig på vej.
- Har fokus på at implementere pædagogisk idræt i aktiviteter i hverdagen.
- Har kendskab til ICDP.
- Er didaktisk velovervejet og kan omsætte dette i praksis.
- Kan formulere sig på skrift og er faglig dygtig.
- Er åben og fleksibel.
- Har humor, og som kan se lyst på tingene i en travl hverdag.
- Er engageret og indstillet på at indgå, i et forpligtende samarbejde med børn, forældre og personale.
- Er ressourceorienteret, har gå -på mod og er indstillet på at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde:
- En institution med 65 skønne børn.
- En positiv, engageret og samarbejdsvillig forældregruppe.
- En kultur hvor vi ser muligheder fremfor begrænsninger.
- En arbejdsplads i udvikling, hvor du har medansvar og indflydelse på egen praksis.
- Gode fysiske rammer, der indbyder til leg, læring og bevægelse.
- En personalegruppe med hjertet på rette sted.
Forventninger: Det skal i din ansøgning fremgå, hvorfor du har interesse i at arbejde i netop vores institution, samt hvilke ressourcer du kan bidrage med.
Eksamensbevis fra pædagoguddannelsen skal vedhæftes som bilag.
Er du interesseret i yderligere informationer vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte, Pædagogisk leder, Charlotte Børglum på tlf. nr. 99823652, eller læse på vores hjemmeside.
Vær opmærksom på at der inden ansættelse, indhentes børne-straffeattest.
Stillingen er omfattet gældende overenskomst mellem BUPL og KL
Arbejdsstedets adresse:
Svenstrupvej 33A Frejlev, 9200 Aalborg SV
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere