Er du vild med arbejderhistorie, besættelsen eller andre dele af Aalborgs historie? Og har du lyst til at vække begejstring hos et interesseret publikum? Så har du nu chancen for at blive guide ved Nordjyske Museer.
Vi søger guider til byvandringer i Aalborg samt til rundvisninger på Aalborg Historiske Museum i Algade, Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus, Gråbrødrekloster Museet i Algade samt på Vikingemuseet Lindholm Høje i Nørresundby.
En fortæller i maven
Vi søger personer, som har en fortæller i maven og brænder for at formidle til andre. Du kan være studerende eller uddannet inden for pædagogik, undervisning, historie, dramatik eller lignende. Hvor du kommer fra, er ikke det afgørende; det vigtige er, at du er en levende og engageret formidler, der kan gøre historien interessant og relevant for forskellige aldersgrupper.
Du skal være i stand til at sætte dig ind i et stofområde og herefter formidle det til mange forskellige målgrupper og folk i alle aldre. Som guide får du lov til at fordybe dig i historien og mulighed for at formidle direkte til publikum. På den måde er du med til at levendegøre og åbne historien for andre mennesker og gøre den nærværende.
Det er også muligt at deltage og hjælpe til ved museets mange årlige arrangementer.
Arbejdsopgaver
- Formidling af historiske emner til publikum
- Sørge for tjek af billetter m.m.
- Lettere rengøring og andre praktiske opgaver
- Åbning og lukning af museet - herunder håndtering af alarmer
- Praktisk hjælp ved arrangementer
Vi forventer, at du
- Er udadvendt og engageret
- Er praktisk anlagt og servicemindet
- Er ansvarsbevidst og fleksibel
- Er interesseret i museets fagområde og i stand til at formidle dem til publikum
- Kan formidle på dansk og gerne på engelsk
- Kan formidle til børn og voksne
Arbejdstid
Museets rundvisninger og byvandringer foregår ofte eftermiddage/aftener i hverdage og weekender. Primært fra april til og med november måned.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes ved Nordjyske Museer som timelønnet guide med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der kan ikke forventes et fast timetal, da arbejdet er afhængigt af efterspørgsel og sæson.
Tiltrædelse 15. marts 2025.
Obligatorisk opstartsworkshop i uge 11.
Obligatorisk oplæring i uge 12-13.
Ansøgning
Send en kort ansøgning (max 1 side) plus dit CV – senest 2. februar 2025.
Du søger ved at følge linket "send ansøgning".
Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til gældende GDPR-forordninger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sandra Underbjerg på mail: sandra.underbjerg@aalborg.dk eller tlf. 99 31 74 02.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 7.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om os
Nordjyske Museer er et statsanerkendt museum med 13 udstillingssteder og dertil yderligere adresser. Arbejdspladsen har cirka 150 fastansatte medarbejdere svarende til ca. 85 fuldtidsstillinger. Vi omsætter årligt for ca. 70-80 mio. kr. Heraf er omtrent 35 % tilskud fra kommuner og stat.
Læs mere på vores hjemmeside: www.nordjyskemuseer.dk
Vores kerneværdier
På Nordjyske Museer giver vi historien liv.
Med udgangspunkt i de autentiske steder, genstande og fortællinger formidler vi vores fælles fortid – både den nære og den, der kigger ud i verden.
Vi skaber indblik og udsyn for vores gæster, så vores forskning bliver nærværende, og formidlingen bliver identitetsskabende.
Vi møder vores gæster i øjenhøjde, og vi har fokus på at give dem og vores mange samarbejdspartnere den bedst mulige service – både på museerne og i det digitale møde.