Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Leder til Gennem Bakkerne - skab udvikling og retning i et tilbud under forandring

Er du en erfaren leder med mod på en faglig og organisatorisk udviklingsopgave? Har du stærke kompetencer inden for forandringsledelse og en passion for at skabe høj kvalitet i tilbud til voksne med autisme? Så er dette stillingen for dig.

Botilbuddet Gennem Bakkerne står foran en omfattende forandring, hvor vi skal styrke faglighed, arbejdsmiljø og kvalitet for beboerne. Vi søger en leder, der kan skabe følgeskab, tænke kreativt og gå forrest i at implementere den forandring, der skal løfte både personale og organisation, så vi skaber høj kvalitet på borgerniveau.

Her bor 32 voksne med autisme, opmærksomhedsforstyrrelser, selvskadende adfærd, udviklingsforstyrrelser af tale og sprog, udadreagerende adfærd og udviklingshæmning. Tilbuddet er specielt designet til mennesker med særlige behov og tilbyder både fysisk og psykisk skærmning.

Vores faglighed bygger på Recoveryorienteret Rehabilitering og relevante pædagogiske metoder, der fokuserer på den enkelte. Vi fremmer håb, drømme og potentiale hos beboerne og arbejder tæt sammen med pårørende og værger. Dialog og partnerskaber er afgørende for at sikre trivsel og udvikling for både beboere og medarbejdere.

Din rolle som leder
Du vil stå i spidsen for en omfattende udviklingsproces, hvor Gennem Bakkerne gennemgår en faglig og organisatorisk forandring. I tæt samarbejde med det nuværende ledelsesteam skal du styrke rekrutteringen, opbygge faglige trædesten og skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives, så vi sikrer høj kvalitet i kerneopgaveløsningen.

Sammen driver I udviklingsplanen, etablerer stærke samarbejder med videncentre, tværfaglige aktører, pårørende og værger, og implementerer den nyeste viden for at sikre høj kvalitet og tydelige mål, der gør en forskel for borgerne.

Hvem er du?
Vi søger en leder, der trives med komplekse udfordringer og har en stærk forandringsprofil. Du har solid ledererfaring – gerne fra en lignende stilling – og en relevant teoretisk uddannelse. Du kan dokumentere stærke kompetencer og resultater inden for forandringsledelse og er særligt dygtig til at navigere i en organisation under udvikling.

Du er også kreativ og proaktiv, især når det gælder rekruttering i en verden med rekrutteringsudfordringer. Du tænker innovativt og er klar til at afprøve nye metoder for at tiltrække og tilknytte et stærkt fagligt team, der kan løfte opgaven.

Som person er du tydelig og anerkendende. En leder, der er tolerant, tålmodig og forstående, og som evner at lytte og lægge vægt på menneskers tanker og handlinger.

Det tilbyder vi dig
Som leder af Gennem Bakkerne får du en unik mulighed for at stå i spidsen for en vigtig og strategisk udvikling, der vil forme fremtiden for tilbuddet. Du får stor indflydelse på både den faglige retning og den organisatoriske struktur, mens du arbejder med at løfte et botilbud, der gør en konkret forskel i menneskers liv.

Du får også:

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingsplanen og organisationens fremtid.
  • Støtte fra et stærkt team og ekstern supervision, der sikrer fremdrift og succes.
  • Tæt samarbejde med en assisterende leder og den nuværende ledelse, hvor der er plads til sparring og erfaringsudveksling.
  • Fokus på din faglige udvikling med adgang til nyeste viden og løbende kompetenceudvikling.
  • Et stort ansvar og indflydelse på både intern proces og borgernes livskvalitet i en organisation i forandring.

Når du søger stillingen
Send en kortfattet ansøgning med eksempler, der illustrerer, hvad vi kan forvente af dig i stillingen. Vedhæft dit CV og referencer som bilag.

Ansøgningsfristen er 2. februar 2025 kl. 23.59.

Vi holder to samtalerunder den 7. februar 2025 (1. samtale) og 24. februar 2025 (2. samtale).
Går du videre til 2. samtalerunde, vil du blive bedt om digitalt at udfylde en Garuda-personlighedstest.

Vil du vide mere, så kontakt
Centerchef Anne Louise Dall på 25 20 77 01 i tidsrummet: 22. januar 2025 kl. 12.00 - 13.00 samt 27. januar 2025 kl. 9.00 - 10.00.

Du kan også klikke ind på aalborg.dk og læse mere om vores organisation, og hvad vi står på:

Klik ind og læs mere om Gennem Bakkerne her: https://fagfolk.aalborg.dk/beskaeftigelse-og-handicap/botilbud/gennem-bakkerne

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Inden din ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.

Arbejdssted
Botilbuddet Gennem Bakkerne, Gennem Bakkerne 23 B, 9310 Vodskov

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

02.02.2025

Kontaktperson

Anne Louise Dall +4525207701

Stillingskategori

Ledelse

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang