Stillingen er kombineret af timer i Svømmehallen og Samværs og Aktivitetstilbud på Lejbjergcentret og på Botilbud Bakken.
Arbejdsopgaverne i svømmehallen er dels som livredder, dels som tekniskservice medarbejder til lettere rengøring, samt opgaver i teknikrummet. Jobbet som livredder indebærer bassinvagt, samt tæt kontakt/støtte til gæsterne eks. med brug af div. hjælpemidler.
Som tekniskservice medarbejder forventes det, at du tillærer dig funktionerne med dagligt tjek af diverse instrumenter, vandprøver, samt rengøring i omklædningen og forhal/vagtstue mm.
I Samværs og aktivitetsafdelingen er der 74 pladser målrettet borgere med en erhvervet hjerneskade eller et fysisk handicap samt borgere med progredierende lidelser. Eks. Parkinson, Sklerose eller HC. Vi arbejder meget ressourceorienteret og støtter den enkelte borger i at deltage aktivt i meningsgivende funktioner i huset samt de indsatsmål borger har aftalt med rådgiver.
Her skal du på lige fod med dine kollegaer have ansvar i det daglige pædagogiske arbejde, så som at være kontaktperson, og indgå i hverdagens aktiviteter. Det forventes at du kan varetage personlig hygiejne opgaver som spisehjælp og toilethjælp.
Bakken er et botilbud til borgere med en erhvervet hjerneskade med 32 faste pladser og 4 midlertidige pladser, hvor alle har behov for pædagogisk vejledning, hjælp og støtte til personlig pleje, socialt samvær, samt praktiske opgaver i hverdagen.
Dit grundrul vil være på 37 timer fordelt mellem de tre afdelinger og mødetiderne vil primært være på hverdage i tidsrummet 6.30 - 22.
Vi forventer at du
- Har eller kan bestå livredderprøven
- Fortrolig med it – eks SMART CITY og Cura
- Du kan udtrykke dig fagligt igennem dokumentation
- Teknisk forståelse er en fordel
- Viden om neuropæd/ROR er en fordel
- Kan holde overblik på dagens gøremål i en travl hverdag
- Er mødestabil og flexibel og bidrager til løsninger i vagtplanen
- Kan opretholde den professionelle linje i arbejdet
- Du er typen der bidrager til det gode arbejdsfællesskab
Arbejdsstedets adresse
Sonjavej 2, 9000 Aalborg og Sebbersundvej 2H, 9220 Aalborg Øst.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt reference.
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte assisterende leder Dorte Ejlersen på telefon 99 82 75 01.
Ansøgningsfristen er den 24. januar 2025, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. januar 2025.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere