Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Skansevejens Skole søger dansk- og engelsklærer til vores mellemtrin

Vi søger en dygtig dansk- og engelsklærer til vores mellemtrin, der brænder for at lave motiverende og meningsfuld undervisning for alle vores elever. Vores drøm er at lave en skole, eleverne ikke vil hjem fra. Stillingen er en fast stilling, som udover dansk og engelsk skal kombineres med idræt.

I august 2025 flytter vi ind i nybyggede Stigsborg Skole på havnefronten i Nørresundby, der er designet til vores visioner om læring og læringsmiljø.

Vi tror på og arbejder en stor del af skoleåret projektorienteret, hvor elevernes verden, undringer og autentiske samarbejder er centrale. Det samme er den løbende facilitering, feedback på individuelle læringsmål, kollaboration mellem eleverne og præsentationer.

Vi tror på, at det er vigtigt at arbejde med viden og færdigheder i fagene, hvorfor vi samtidig søger en lærer, der brænder for sine fag.

Vi tror også på, at et tæt, forpligtende og tillidsfuldt professionelt samarbejde mellem lærere, pædagoger og ledelse fremmer elevers læring, hvorfor vi prioriterer tid til fælles møder, forberedelse, gennemførelse og evaluering. Vi ved, at ingen lærer alene, hvorfor vejledning, observation og refleksion er en naturlig del af vores hverdag.

Alle lærere på skolen er ambassadør for en gruppe børn. Det primære mål med denne opgave er at sikre, at alle børn har en voksen, der støtter dem i deres sociale, personlige og faglige udvikling. Ambassadøren har tæt kontakt til hjemmet og sikrer, at der løbende laves handleplaner og evalueringer.

Vi søger derfor en lærer, der kan sige ja til følgende:

  • Brænder for at lave motiverende undervisning og er dygtig til dansk og engelsk
  • Dygtig til relationer - VIL elever, kolleger og forældre
  • Tæt samarbejde med kolleger omkring undervisning, læring og trivsel

Hos os kan du forvente:

  • 500 skønne elever og 80 dedikerede medarbejdere
  • Alle elevers læring er i centrum i alle valg
  • En hverdag med mange typer af opgaver
  • Et tæt og forpligtende team- og forældresamarbejde
  • Kolleger, ledelse og vejlederteam der er tæt på dig og hjælper dig ind i praksis på skolen. Som ny på skolen vil du blive tilknyttet en mentor.

Om skolen

Skansevejens Skole er fysisk en ældre og traditionsrig skole beliggende i hjertet af Nørresundby med skov, torv og havnemiljø. Skolen er to til tre-sporet fra 0.- 9.klasse.

Skolen består af årgangsteams med 3-4 lærere, som i videst muligt omfang dækker hele fagrækken og har alle årgangens børn.

Arbejdsstedets adresse
Skansevejens Skole
Skansevej 2
9400 Nørresundby

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst med ansættelse 1.februar eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at deltage i åbent hus den 14.januar kl. 16:00, tilmelding sendes til skansevejens-skole@aalborg.dk.

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfristen er 17. januar 2025, samtaler afholdes den 23.januar 2025. Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bemærk

Ansøgningsfrist

17.01.2025

Kontaktperson

Rikke Møller

Stillingskategori

Undervisning – almen og special

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang