Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Social- og sundhedsassistent til et spændende speciale - Specialplejehjem Tornhøjhaven

Kan du se mennesket bag sygdommen - Motiveres du af at skabe et trygt miljø, hvor flere af beboerne har en psykiatrisk diagnose oveni deres demensdiagnose. Ønsker du at udvikle dig fagligt og som menneske, gennem fastlagt refleksion, supervision samt undervisning i nænsomt nødværge i fast rul sammen med dine kollegaer. Kan du se dig selv i en hverdag som er uforudsigelig og omskiftelig alt efter beoernes behov. Vi tilbyder en arbejdsplads som aldrig står stille, kollegaer som er engagerede og som har øje for at skabe det bedst mulige liv på den enkelte beboers præmisser. Brænder du for en karriere hvor beboerne er i fokus og kompleksiteten er høj, så er det dig vi mangler på Tornhøjhaven

Specialplejehjem Tornhøjhaven er et stort hus med ca. 150 medarbejdere, bestående af social- og sundhedsuddannede, ergoterapeuter, pædagoger, fleksjobber, studiejobber og sygeplejersker. Derudover er der plejehjemsleder, assisterende ledere og vagtplanlægger. Vi har 72 pladser, hvor de 54 pladser er gerontopsykiatriske, 12 demens pladser samt 6 midlertidige demenspladser.

Beskrivelse af os:

  • Et specialplejehjem, som i høj grad er præget af fagligt dygtige og engagerede medarbejdere
  • Gode kollegaer, der tager fælles ansvar og bakker op om hinanden
  • Et godt tværfagligt samarbejde med flere faggrupper
  • En arbejdsplads med fokus på hver enkelt beboer i et spændende speciale
  • Et ledelsesteam der prioriterer at være tilgængelige i dagligdagen og som understøtter fagligheden
  • Godt samarbejde med plejehjemslæge og ældrepsykiatrien
  • Introforløb, som består af undervisning i nænsomt nødværge, brandundervisning og ved behov – undervisning i demens og tilgange

Lidt om stillingen:

  • 2 ledige stillinger som social- og sundhedsassistent
  • Da vi har en medarbejder som starter på uddannelse, samt en der stopper ved naturlig afgang søges der en social- og sundhedsassistent i blandede vagter, primært dagvagt og en social- og sundhedsassistent i blandede vagter primært aftenvagt
  • Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer/ugen
  • Forventet ansættelse 1 marts 2025

Særlige hovedopgaver:

  • Relations orienteret arbejde ud fra et neuropædagogisk perspektiv og med udgangspunkt i Durewall metoden
  • Pleje- og omsorgsopgaver for kognitivt svækkede beboere
  • Pårørendesamarbejde
  • I fællesskab med teamet at lede i respekt for forskelligheder – med beboer i fokus; det er dem, vi er her for
  • At arbejde med problemløsende strategier at se muligheder, arbejde kreativt og turde at være i en travl og til tider udfordrende hverdag med brug for “at sadle om” - nogle gange flere gange i løbet af ens arbejdsdag

Faglige kompetencer:

  • Du skal være uddannet social- og sundhedsassistent
  • Du skal kunne arbejde ud fra hypotesen om at bag alt adfærd ligger der et behov
  • Være i stand til at kunne reflektere over egen praksis både selvstændigt og sammen med kollegaer
  • Erfaring i kommunikation med mennesker med kognitive udfordringer

Personlige kompetencer:

  • Team-player
  • Arbejder ud fra eget kompetenceniveau og er dit ansvar bevidst
  • Er ansvarsfuld, fleksibel og nysgerrig
  • Har ordenssans og formår at bevare et godt overblik i en travl hverdag
  • Bidrager til det gode psykiske arbejdsmiljø

Arbejdsstedets adresse:
Tornhøjvej 6, 9220 Aalborg Ø

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Louise M. Karlsen på tlf. 2520 6640 eller assisterende leder Marie-Louise L. Gram på tlf. 2520 6644.

Forud for en evt. samtale er du velkommen til at kontakte os og komme på besøg.

Ansøgningsfrist er den 22. januar 2025 - Samtaler afholdes d. 28. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

22.01.2025

Kontaktperson

Louise Møller Karlsen 25206640

Stillingskategori

Sundhed og omsorg

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang