Vil du være med til at sætte retning for glade børn og engagerede medarbejdere? Kan du skabe tydelige rammer, og er du ambitiøs på vegne af børnene, deres lærere og pædagoger? Så vil vi se frem til at modtage din ansøgning.
Bevægelse i centrum
”Bevægelse i Centrum” er vores motto og en del af vores DNA. Derfor er bevægelse og idræt i vores mindset og en stor del af vores kultur. Sønderbroskolen er idrætsprofilskole, og Aalborg Kommunes idrætsklasser er en del af skolen. Vi er certificeret idrætsskole gennem DIF, VIA og Team Danmark, og skolens fritidsdel er også certificeret som IdrætsDUS. Vi lægger selvsagt stor vægt på bevægelse, og vi er stolte af, at vi lykkes godt med at skabe fællesskaber og sammenhæng i hverdagen på en skole hvor forskellige kulturer mødes. Vi har et fagligt dygtigt og engageret personale, en glad og mangfoldig elevgruppe, en aktiv skolebestyrelse og en ledergruppe, der har et godt samarbejde og stort fokus på at udnytte hinandens kompetencer bedst muligt. Fælles for alle er, at vi har børnene og deres læring og trivsel på sinde.
Vores kommende skoleleder
Vi søger en synlig leder, der er engageret i arbejdet med at skabe de bedste rammer og muligheder for medarbejderne og børnene på Sønderbroskolen. Du har en god balance mellem at sætte en ambitiøs dagsorden og insistere på, at skolen opnår gode faglige og trivselsmæssige resultater samtidig med, at du involverer og inviterer til dialog. Du lægger vægt på, at resultaterne skabes ved et tillidsfuldt og åbent samarbejde med skolens personale samt skolens bestyrelse. Som leder er du tydelig i din kommunikation overfor medarbejdere, samarbejdspartnere og forældre, og kan understøtte en sikker økonomisk drift og administration af skolen.
Vi er på jagt efter en leder, som er udviklingsorienteret og finder det naturligt, at vi altid orienterer os mod de bedste løsninger for børnene, medarbejderne og skolen. Du motiveres af at lede ”tæt på” og prioriterer dette i din dagligdag, som skal være præget af en tæt kontakt med personale, elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
Som menneske forventer vi, at du bygger din ledelse på en grundlæggende tillid til andre og et grundlæggende ønske om at få det bedste frem i såvel børn som medarbejdere.
Opsummeret søger vi en skoleleder med følgende kendetegn:
- Brænder for Sønderbroskolen og har høje ambitioner for børn og medarbejdere
- Altid har elevernes læring og trivsel som 1. prioritet
- Har en inddragende, tillidsvækkende ledelsesstil med mod til at sætte retning gennem en tydelig kommunikation
- Finder glæde med at lykkes gennem andre og ser mangfoldighed som en styrke
- Har let ved at indgå i relationer og kommunikere med andre
- Aktiv spiller i udviklingen af hverdagens arbejdsmiljø på skolen
Til gengæld tilbyder vi et lederjob på en spændende, mangfoldig skole, hvor du sammen med et velfungerende ledelsesteam får mulighed for at stå i spidsen for en skole med store ambitioner.
Vil du vide mere
Hvis du har lyst og mulighed for det, er du meget velkommen til at besøge os, inden du sender din ansøgning. Vi viser dig gerne rundt og give dig indblik i, hvem vi er. Kontakt DUS/indskolingsleder Ove L. Lauridsen, tlf. 93520881 eller afd. Leder udskoling Dennis Ramonn Olsen, tlf. 25200478 for at aftale et besøg på skolen.
For yderligere information om stillingen er du også velkommen til at kontakte skolebestyrelsesformand, René Nesgaard Nielsen, tlf.: 30747030 eller områdechef Lars Tybjerg Mølgaard på telefon 93520042.
Der er udarbejdet Job- og personbeskrivelse til stillingen, hvor opgaven, krav og forventninger uddybes yderligere. Her finder du også tidsplanen for ansættelsesforløbet og oplysninger om, hvilken test der benyttes i rekrutteringsprocessen mm.
Job- og personbeskrivelse
https://drive.google.com/file/d/1sW9VDc1JErlcsDxtFJ6uo5OSraeR16l-/view?usp=sharing
Forud for ansættelse indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere