Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Administrativ medarbejder til Team Driftsadministration

Vil du være med til at sætte standarden for god administration i vores afdeling? Vi søger dig, der kan løfte opgaverne med høj faglighed og samtidig bidrage til et stærkt arbejdsfællesskab.

Hos os får du frihed til at sætte dit præg på dine opgaver og bidrage med idéer til nye og bedre løsninger. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab i Danmarksgade i midten af Aalborg. Her arbejder vi tæt sammen på tværs af teams for at skabe resultater, vi kan være stolte af. Samtidig får du en tæt makker i Trine, der ser frem til et samarbejde hvor faglig sparring og udvikling er afgørende.

Vi prioriterer både din faglige og personlige udvikling, så du får mulighed for at styrke dine kompetencer gennem spændende opgaver og tæt samarbejde med dygtige kolleger. Hos os går faglighed og trivsel hånd i hånd – vi tror på, at de bedste løsninger opstår i et miljø, hvor der er plads til både ambitioner, humor og fællesskab.

Om jobbet
Din hverdag vil byde på en bred palette af opgaver, hvor struktur og overblik er i højsædet. Du vil blandt andet:

  • Udarbejde dagsordner og referater, hvor du sikrer, at essensen står skarpt.
  • Planlægge møder og events, herunder lokalebooking og forplejning.
  • Vedligeholde tilbudsportalen og klæde ledere på til tilsyn med det rette materiale.
  • Håndtere data og rapportering via BI-systemer.

Vi vægter kvalitet i alt, hvad vi gør, og ser dine administrative evner og blik for hvad fremtiden kalder på, som en vigtig del af vores fælles succes.

Hvem er du?
Vi søger dig, der trives i et lille team med tæt samarbejde, men som også kan tage ansvar for egne opgaver. Du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration og en naturlig flair for IT. Erfaring med journalisering, BI eller lignende er en fordel, men det vigtigste er, at du er nysgerrig og hurtig til at lære nyt.

Din tilgang til arbejdet er præget af struktur og overblik, du ser muligheder frem for begrænsninger og griber enhver mulighed for at optimere arbejdsgange. Samtidig har du en åben og positiv tilgang til mennesker og opgaver – og du har lyst til at bidrage til en arbejdsplads, hvor vi er hinandens bedste forudsætninger for at lykkes sammen.

Vores DNA - en del af noget større
Dit team er en del af Voksensocialafdelingens Sekretariat, hvor vi er fem teams. Vores fælles og fornemste opgave er at støtte ledere administrativt på alle niveauer. Vi har en stærk kultur, der favner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige, og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte sekretariatsleder Kasper M. Asbo på 41 55 25 64. Læs også mere om at være ansat hos os her: https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Sådan forløber processen
Ansøgningsfristen er søndag den 19. januar 2025. Vi forventer at holde samtaler fredag den 24. januar 2025.

Ansættelse og løn
Forud for endelig ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

19.01.2025

Kontaktperson

Kasper Mielche Asbo +4541552564

Stillingskategori

Administration og akademisk arbejde

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang