Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Sygeplejerske til Team for forebyggelse af fald

Forebyggelses og Rehabiliteringscenter i Ulsted søger en sygeplejerske på 37 timer ugentligt til vores Team for forebyggelse af fald. Der vil være mulighed for at forhandle om timeantallet.

Aalborg kommunes Team for forebyggelse af fald har kontor på Forebyggelses og Rehabiliteringscenter Ulsted. Teamet består af 2 fysioterapeuter og 2 sygeplejerske. Stillingen er slået op, fordi en af vores sygeplejersker har søgt nye udfordringer.

Teamet er en del af Forebyggelses og Rehabiliteringscenter Ulsted, men har ikke direkte opgaver med vores kursister. Teamets opgaver er derimod at udvikle indsatsen omkring forebyggelse af fald i hele Aalborg kommune.

Kerneopgaven:

Vi fremmer menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg.

Som ansat i Team for forebyggelse af fald har du følgende opgaver:

  • Vejledning af personale på kommunes plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen i forhold til faldtruede beboere.
  • Faldudredninger i borgernes eget hjem.
  • Afholde ”faldklinikker” på kommunes aktivitetscentre.
  • Holde oplæg på kommunes aktivitetscentre.
  • Undervisning af aktivitetsmedarbejdere og andet frontpersonale.
  • Sparring med kollegaerne på Forebyggelses og Rehabiliteringscenter Ulsted.
  • Deltagelse i projekter sammen med Aalborg universitetshospital og AAU OA.
  • MEN vigtigst af alt er, at være med til at udvikle og implementere faldforebyggelse i Aalborg kommune.

Vi forventer at du

  • Er uddannet sygeplejerske.
  • Har interesse i og gerne erfaring med at arbejde med faldforebyggelse.
  • Har interesse og gerne erfaring med den medicinske/geriatriske borger.
  • Kan lide at undervise, både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere.
  • Holder af at arbejde med udvikling af dette specifikke område.
  • Kan se værdien af at arbejde tværfagligt.
  • Kan holde motivationen gennem en proces som af og til kræver vedholdenhed og tålmodighed.
  • Kørekort og bil er en betingelse, da du skal kunne komme rundt i hele kommunen.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads der kontinuerligt udvikler sig.
  • Fokus på faglig udvikling, da målet er at vi som kommune er bedst til at forebygge fald.
  • Gode kollegaer hvor vi sætter pris på afslappet stemning og et godt grin.
  • En engageret ledelse der brænder for at arbejde med trivsel og udvikling af både medarbejdere og kursister.
  • Muligheden for at være med til at sætte sit præg på både vores arbejdsplads, på opgaven og på hvordan den udføres bedst muligt.

Vil du vide mere:

Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Lone Svendsen på tlf. 25205427, mail lovs-aeh@aalborg.dk. Du kan få et større indblik i hvem vi er via denne korte film: Myndighed og Rehabilitering.

Arbejdsstedets adresse

Ulstedparken 13, 9370 Hals

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på fuld tid og til besættelse den 01.03.2025

Arbejdstiden er som udgangspunkt hverdage indenfor vores normale åbningstid, kl. 8.00-16.00. Centeret er lukket i weekenden og på helligdage, de 3 dage op til påske, fredagen efter Kr. himmelfartsdag samt mellem jul og nytår.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Samtaler forventes afholdt i uge 4.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og der indhentes reference.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

09.01.2025

Kontaktperson

Lone Svendsen +4599315427 +4525205427

Stillingskategori

Sundhed og omsorg

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang