Arbejder du i dag med ledelse af softwareudvikling, eller er du en erfaren udvikler med ambitioner om at være leder for et udviklerhold eller har du arbejdet med projektledelse. Ønsker du ligeledes at prøve kræfter med personaleledelse, så er det måske dig vi søger?
Du har været vant til at bevæge dig i it-udviklingsmiljøer, der er agile. Du forstår, hvad udviklerne taler om, når der snakkes konfiguration og it-udviklingsværktøjer. Du kender til rollen som it-udvikler og kan lide at finde nye løsninger, som binder forretning og it sammen.
Som leder af udviklingsteamet på 13 (systemudviklere samt projektledelse/koordinering) får du en central rolle i at sætte retningen for udviklingsprojekter inden for web- og klient-/serverløsninger, data- og systemintegrationer og RPA/AI. Du bliver ansvarlig for at drive teamets faglige udvikling, prioritere opgaver i samarbejde med interessenter og sikre, at vi som den foretrukne udviklingspartner leverer værdiskabende løsninger til Aalborg Kommunes fagområder.
Hvem er vi?
Du vil blive en del af Aalborg Kommunes centrale IT-Center med omkring 60 kolleger. IT-Centret er forankret i Aalborg Kommunes Koncernservice, placeret i Økonomi og Erhverv. IT-Centret er organiseret med tre enheder: IT-support, IT-infrastruktur og IT-softwareudvikling/RPA.
Vores hovedopgave er at supportere slutbrugerne, drive Aalborg Kommunes fælles IT-infrastruktur (bestående af 20.000 klienter, datacentre med små 1.000 servere (både fysiske og virtuelle) og veludbygget fibernetværk) og udvikle softwareløsninger, som kan være både rettede mod specifikke myndighedsområder eller være mere fælles koncerndækkende.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor humor og fællesskab er en del af hverdagen
- At være del af IT-Centrets ledelsesteam, hvor opgaven er at sikre at IT-centret er et godt sted at være, og at vi kontinuerligt udvikler vores services
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem uddannelse og sparring
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
Vi vil lægge vægt på, at
- Du har gerne erfaring med Microsoft værktøjer, som .Net, MS SQL Server, Office365/Power Platform, Visual Studio og DevOps
- Du kan bygge bro mellem kerneforretningens ønsker til softwareløsninger og de standarder og kompetencer, som findes i dit team og IT-centret
- Du har gerne erfaring med agil ledelse og kendskab til agile udviklingsprincipper
- Du er nysgerrig og tænker i nye løsninger med respekt for eksisterende viden
- Du er en åben og empatisk person med gode kommunikationsevner
- Når du har lyttet, så har du beslutningsevne og tager ansvar på de aftaler du indgår på vegne af dit team
Ansættelsessted
IT-Centret, Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vi forventer at holde samtaler medio januar 2025. Som en del af grundlaget for samtalerne anvender vi en personprofil.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Svend Svenstrup på 25201170.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere