Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Er du én af vores 2 nye teknisk servicemedarbejdere i Teknisk Service?

Har du et skarpt øje for løsninger og en teknisk værktøjskasse, der kan klare det meste? Kan du fikse alt fra ”kaffemaskiner” til komplekse tekniske systemer? Har du smil på læben og overskud til at hjælpe andre? Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger to engagerede teknisk servicemedarbejdere, som har lyst til at gøre en forskel på vores plejehjem og aktivitetscentre. Her får du en varieret hverdag med spændende opgaver, et stærkt team og masser af mulighed for at udvikle dine kompetencer.

De primære opgaver

  • Udføre og koordinere praktiske og tekniske opgaver i vores bygninger
  • Tæt samarbejde med ledere på plejehjem og aktivitetscentre samt øvrige tværfaglige kolleger
  • Være med til at sikre optimal drift af ventilation, kaldeanlæg, brandanlæg og CTS-styring

Faglige kompetencer

  • Håndværksmæssig flair og kan selv løse mange vedligeholdelsesopgaver
  • Selvstændig tilrettelæggelse og planlægning af arbejdsopgaver
  • Erfaring med og viden om ventilation, kaldeanlæg, brandanlæg og CTS styring
  • PC-kendskab på brugerniveau og kan bruge det i dit arbejde
  • Kendskab til færden på plejehjem og aktivitetscentre er en fordel, men ikke et krav
  • Gyldigt kørekort B

Personlige kompetencer

  • Du er serviceminded, ansvarsbevidst og god til at samarbejde
  • Imødekommende, robust og kan lide at være sammen med mennesker
  • Empatisk, tålmodig og rummelig ift. at arbejde med vores målgruppe af borgere
  • Løfter opgaver selvstændigt, udforsker nye idéer, omstillingsparat og tænker i helheder
  • Teamspiller der er fleksibel og behjælpelig i hele teamets opgaveportefølje

Vi kan tilbyde

  • En alsidig arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens
  • Et tæt samarbejde med nærmeste kollega/kolleger om opgaveporteføljen i området
  • Oplæring i tæt samarbejde med kollega/kolleger eller gennem relevante kurser
  • Et kompetent team der drives af at gøre en forskel for borgere og medarbejdere
  • Godt kollegialt sammenhold i en organisation med mange samarbejdspartnere

Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads

  • To stillinger på hver 37 timer pr. uge (arbejdstiden er primært i dagtimerne)
  • Forventet ansættelsesdato pr. den 1. februar 2025 eller efter nærme aftale

Den ene stilling er knyttet til området Kærby, Skalborg og Nibe, hvor du sammen med en kollega servicerer fire plejehjem og aktivitetscentre. Desuden ansvar for kommunens GPS på plejehjem. Du har et tæt samarbejde med din kollega om opgaveporteføljen i området med stor selvstændighed og ansvar.

Den anden stilling er tilknyttet Lykkesminde i Kongerslev og omfatter blandt andet opgaver på plejecentre og aktivitetscentre i Kongerslev, Storvorde og Mou. Du har et tæt samarbejde med dine to kolleger om opgaveporteføljen i området med stor selvstændighed og ansvar.

Om Teknisk Service

  • Enheden består af 1 leder samt ca. 36 medarbejdere. Ansvarlig for at servicere omkring 140 bygninger med stor geografisk spredning i hele Aalborg Kommune, ligesom enheden servicerer og vedligeholder Senior og Omsorgs mere end 250 tjenestebiler. Teknisk Service er organiseret i lokale teams
  • Håndtering af de tekniske opgaver i Senior og Omsorg omkring bygninger og tekniske anlæg. Dertil kommer en række tværgående nøglefunktioner vedr. f.eks. kaldeanlæg, brandalarmeringsanlæg, biler mv.
  • Teknisk Service er organiseret i Administrationsafdelingen sammen med de to øvrige enheder ’Økonomi og Data’ og ’IT og Digitalisering’
  • Vi prioriterer højt, at kompetencerne matcher opgaverne og har fokus på at optimere opgaveporteføljen for at kunne varetage faglig servicering og driftsunderstøttelse

Arbejdsstedets adresse
Senior og Omsorg er i gang med implementering af borgerens faste team i hele forvaltningen, hvilket blandt andet betyder ændring i vores fysiske lokationer. Mødested for den ene stilling er Lykkesminde Plejecenter i Kongerslev, mens mødested for den anden stilling er Sofiendalsvej 95-97 i Aalborg.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder af Teknisk Service Richard Villadsen på mobil +4525203477.

Ansøgningsfrist er onsdag den 11. december 2024 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 17. december 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

11.12.2024

Kontaktperson

Richard Villadsen +4599313477 +45 25 20 34 77

Stillingskategori

Håndværk og vedligehold

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang