Brænder du for at gøre en forskel for børns læring, trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder i børnefællesskabet, så har vi et spændende job til dig!
Indsatspædagogerne i decentrale stillinger i dagtilbud i Aalborg Kommune skal varetage indsatser der, i et forpligtende samarbejde med det pædagogiske personale, understøtter øget kvalitet af læringsmiljøer i institutionerne samt understøtter og deltager i implementeringen af børnefællesskaber med fokus på hele børnegruppens trivsel, udvikling og læring.
Som indsatspædagog har du en afvekslende arbejdsdag, hvor du har opgaver fordelt i hele dagtilbuddet. Du skal understøtte udviklingen af stærke fællesskaber for alle børn i dagtilbuddet i tæt samarbejde med dagtilbudsleder, de pædagogiske ledere og det pædagogiske personale. Indsatserne tager som udgangspunkt afsæt i aktionslæring.
Indsatserne skal understøtte arbejdet med Stærke Fællesskaber i Børn og Unge Forvaltningen, og hensigten er flest muligt indsatser på fællesskabsniveau frem for individniveau. Indsatserne tager udgangspunkt i værdierne og hensigten i Den Styrkede Pædagogiske Læreplan og det pædagogiske grundlag samt den viden tilsynsrapporter og dagtilbudsrapporter fra Hjernen & Hjertet kan bidrage med.
Indsatserne arbejder derfor både med børn, læringsmiljøer, forældre og professionelle. Indsatserne er planlagt i et samarbejde mellem indsatspædagog, pædagog, pædagogisk leder og andre relevante samarbejdspartnere, og tager altid udgangspunkt i den konkrete kontekst og problemstilling.
Indsatsernes indhold vil være forskellige og tilrettelægges med afsæt i det lokale behov. Det kan f.eks. være vejledning, rollemodel i praksis (foran, ved siden af og bagved personalet) samt opkvalificering af personale igennem oplæg og lignede i enkelte institutioner eller på tværs af institutioner. Der kan både være tale om længerevarende og intensive indsatser i varighed og/eller omfang samt kortere vejledningsindsatser.
Om dig:
Vi søger en pædagog med en bred almen og specialpædagogisk erfaring indenfor 0-6 års området – gerne med efteruddannelse indenfor special pædagogik, ICDP, NEST med videre. Det er en fordel, hvis du har erfaring med vejledning til dagtilbud og/eller familier.
- Du er en tydelig fagperson, som kan opstille fagligt klare mål og arbejde systematisk for at opnå dem – både selvstændigt og i et tæt og forpligtende samarbejde
- Du besidder gode samarbejds- og kommunikationskompetencer i forhold til forældre, kolleger i dagtilbuddet og andre samarbejdspartnere
- Du kan formidle og inspirere til at gå nye veje på en anerkendende og imødekommende måde
- Du har viden om og erfaring med at arbejde med at skabe inkluderende sociale fællesskaber
- Du besidder gode relations- og refleksionskompetencer
- Du kan samarbejde tværfagligt og helhedsorienteret med mange samarbejdspartnere
- Du er fleksibel og trives med stor afveksling i arbejdet og med at have forskellige arbejdssteder i løbet af en uge
- Du besidder en naturlig nysgerrighed, et positivt menneskesyn og arbejder ressourceorienteret
- Du har gode kommunikative kompetencer – såvel mundtlige og skriftlige
- Du trives med at gå forrest i pædagogisk praksis, og kan lide at deltage i praksis med børnene
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job med en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
- Fagligt netværk og sparring med kommunens øvrige indsatspædagoger en gang om måneden
- Et job hvor man både arbejder med børn, familier og læringsmiljøer i dagtilbuddet samt faciliterer processer sammen med pædagoger og pædagogiske ledere
- Da vi endnu er i en opstartsperiode med decentralisering af indsatspædagogerne, har du mulighed for at præge arbejdsgangene lokalt i dagtilbuddet, så vi sammen gør det, der giver bedst mening for vores fælles kerneopgave og videreudviklingen heraf
- Du bliver en del af en samlet personalegruppe i dagtilbuddet, som brænder for kerneopgaven og vægter en høj grad af faglighed
- En arbejdsplads, som ser mangfoldighed som en ressource og en styrke. Vores institutioner bærer præg af diversitet
- En arbejdsplads, hvor vi er gensidigt afhængige for at lykkes i fællesskab
Som indsatspædagog refererer du til dagtilbudslederen.
Du bliver en del af et team på 2 indsatspædagoger i dit dagtilbud.
Arbejdstid vil primært være 8-15 og torsdage 8-17 men med fleksibilitet i forhold til opgaveløsningen.
Det er en forudsætning, at du har kørekort og kan disponere over egen bil i arbejdstiden, da størstedelen af arbejdet er i dagtilbuddets daginstitutioner spredt geografisk.
Ansættelsesudvalget ser frem til, at der af ansøgningen fremgår, hvad der er din motivation for at søge en stilling som indsatspædagog.
Dagtilbud Gistrup består af 10 daginstitutioner fordelt på 13 matrikler i henholdsvis Gug, Visse og Gistrup.
Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Karin Andreasen, Dagtilbud Gistrup, på tlf. 31990971.
Ansøgningsfrist er den 15. december 2024.
Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler den 18. december 2024 om eftermiddagen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af lokalløn, herunder forhåndsaftale med årligt tillæg kr. 22.000 (00-niv). Øvrige løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med BUPL.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference samt børne- og straffeattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere