Vi søger en passioneret og dedikeret afdelingsleder til Økonomifunktionen i By og Land
I By og Land arbejder vi hver dag for at udvikle en harmonisk kommune. Vi er drivkraften i udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune. Sammen med borgerne ønsker vi at gøre Aalborg til den bedste kommune at leve, bo og arbejde i - både lige nu, men også i fremtiden. En kommune, hvor vi benytter, udvikler og værdsætter vores byer og unikke landskaber.
Aalborg Kommune er i gang med en omorganisering af forvaltningen By og Land, der træder i kraft den 1. januar 2025. Med organisationsændringen stræber vi efter øget og bedre tværgående samarbejde internt i forvaltningen samt et bedre samspil med vores politiske niveau. Det kræver ledelse. Derfor styrker vi ledelsen af By og Land med fire nye afdelingsledere, som skal være med til at understøtte den strategiske ledelse af forvaltningen og være et stærkt bindeled mellem politik, strategier og de konkrete opgaver hos medarbejderne.
I organisationsændringen er der også lagt stor vægt på at arbejde med samarbejdsformer og kultur. Der er et ønske om, at de nye afdelingsledere præger organisationen med åbenhed, nysgerrighed og evnen til gå direkte til problemets kerne. Sammen med den øvrige ledergruppe bliver der god mulighed for at præge udviklingen i By og Land både inden for eget og andres ansvarsområder samt alt det der ligger imellem. Som en ud af fire nye afdelingsledere i en organisation under forandring er der en enestående mulighed for at gå fra ”ny i job” til kulturbærer på kort tid.
Om jobbet
Vi søger en passioneret og dedikeret afdelingsleder til vores Økonomifunktion, der er organisatorisk centralt placeret i forvaltningsgrenen Strategi og Ledelsesstøtte i By og Land. Udover Økonomi består forvaltningsgrenen af afdelingerne Direktørens Sekretariat, Juridisk Afdeling, Personale og Arbejdsmiljø samt Digitalisering og Data.
Vores afdelingsleder i Økonomi bliver leder for 14 medarbejdere, der er fordelt på to faglige teams med hver deres teamleder.
Dine opgaver
Som leder af økonomifunktionen kommer du til at spille en central rolle i vores organisation. Dine primære opgaver vil inkludere:
- Udvikling og optimering af økonomistyringen, så den understøtter kerneydelserne i By og Land
- Sikring af overholdelse af kommunens økonomiske retningslinjer og lovgivning
- Udarbejdelse af ledelsesinformation og bidrage til den fortsatte udvikling af forvaltningens arbejde med data, BI og AI
- Formidling af præsentationer og analyser
- Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger til By- og Landskabsudvalget
- Sparring og ledelsesstøtte på tværs af organisationen
- Personaleleder for medarbejderne i afdelingen
- Budgetlægning og Regnskabsaflæggelse
- Løbende økonomiopfølgning/controlling på både drifts- og anlægsbudgetter.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation
- besidder stærke lederegenskaber og gerne har erfaring med økonomiledelse
- Har erfaring med budgetlægning, regnskabsaflæggelse og økonomistyring, gerne med kendskab til BI
- Kender kommunernes bevillings- og budgetsystem, helst indenfor det tekniske område
- Har økonomisk flair, gode IT-kundskaber, stærke formidlingsevner
- Er analytisk stærk, tør udfordre og kan træffe selvstændige beslutninger
- Er nysgerrig og tænker i nye løsninger med respekt for eksisterende viden
- Er en dygtig personaleleder, der kan motivere og udvikle medarbejderne
- Har gode samarbejdsevner og kan samarbejde på tværs af organisationen
Du har beslutningsstyrke, gennemslagskraft og tager ansvar, ligesom du er god til at lave forpligtende aftaler og følge op. Du har ledelseserfaring og/eller talent for ledelse, og kan leve op til Aalborg Kommunes ledelsespolitik (link).
Derudover søger vi en leder, som trives i en omskiftelig hverdag, hvor der er mange bolde i luften og til tider korte deadlines på opgaver. Sidst, men ikke mindst, søger vi en holdspiller, som har lyst til at indgå i såvel det faglige, som det kollegiale og sociale fællesskab.
Vi tilbyder til gengæld et godt, fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor alle trives i en travl hverdag. Hos os har du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedets adresse er Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby.
Kontakt
Hvis du er interesseret i stillingen og har behov for yderligere uddybning af opgaverne, stillingens indhold eller andre oplysninger, opfordrer vi dig til at kontakte administrationschef Per Bech på tlf.nr. 2520 2105.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er torsdag den 2. januar 2025, og der vil blive afholdt 1. samtaler mandag den 20. januar og 2. samtaler tirsdag den 28. januar 2025.
Imellem 1. og 2. samtale vil de kandidater, der går videre til 2. samtale blive bedt om at gennemføre en kompetenceprofiltest. Tidspunkt for test og tilbagemelding aftales med kandidaterne efter 1. samtale.
Forventet opstart 1. marts 2025 eller efter aftale.
Supplerende information
- Aalborg Kommunes ledelsespolitik
- Organisationsdiagram over By og Land pr. 1. januar 2025 og
Leadership Pipeline i By og Land
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Ansøgningen vedhæftes samt bilag i begrænset omfang (CV og eksamensbevis).
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere