Om organisationen
UngAalborg er ungdomsskolen i Aalborg Kommune. På tværs af fritids- og skoletilbud arbejder vi med kerneopgaven: At give de unge mulighed for at udvikle positive selvbilleder gennem deltagelse i meningsfulde fællesskaber, der sigter på at forløse deres potentialer og give dem perspektiv og mulighed for deltagelse i samfundet.
I dette vikariat skal du være med til at få det til at lykkes primært i en fritidskontekst
Du bliver tilknyttet vores ungdomskulturhuse Blok X og Stationen, hvorfra mange forskellige aktiviteter, events og projekter initieres og gennemføres - alle med et stort fokus på ungeinddragelse og med udgangspunkt i de unges initiativer, drømme og behov. Her sætter vi kunst, keramik, teater, musik, medier, gaming, sundhed og demokrati i centrum som det fælles tredje i vores arbejde med fællesskaber, læring og trivsel.
Om stillingen
Vi søger en barselsvikar, som har viden og kompetencer i forhold til arbejde med unge og keramik til at:
- varetage og undervise på vores fritidshold inden for keramik på Ungdomskulturhuset Blok X
- koordinere, udvikle og facilitere vores keramikværksted, herunder indkøb og vedligeholdelse
- have undervisning med skoleklasser i dagtimerne samt besøg fra klubber mv om aftenen
Du er det perfekte match, hvis:
- Du er et nysgerrigt kreativt menneske med stærke relationelle kompetencer og har en god og umiddelbar kontakt til unge.
- Du kan være rollemodel for unge og brænder for at arbejde med unge og gøre en forskel.
- Du besidder kompetencer indenfor keramikfaget og har kendskab til glasurer og brænding mv,. Det er dog ikke en forudsætning, at du er uddannet keramiker.
- Du kan planlægge og facilitere undervisning med keramikken i centrum.
- Du har et godt drive, er opsøgende og kan inspirere unge i undervisningen.
- Du kan planlægge, koordinere og facilitere kreative processer.
- Du er modig, nysgerrig og løsningsorienteret – også når der opstår barrierer og udfordringer på vejen.
- Du trives på en projektorienteret arbejdsplads i konstant udvikling med mange varierede opgaver fra proces- og udviklingsopgaver til administrative funktioner.
- Du kan arbejde om eftermiddagen og om aftenen og er klar på skiftende arbejdstider.
Derudover skal du kunne se dig selv arbejde efter organisationens idealer, herunder at du:
- forstår, at alle involverede er fælles om at lykkes.
- kan sætte din egen faglighed i spil på nye måder.
- udfordrer forestillingen om, hvordan læring kan foregå.
- tror på, at samarbejde løfter opgaven.
- har mod, handler og derfor laver fejl.
Vi kan tilbyde:
- Et job i en dynamisk organisation, hvor arbejdsglæde og tillid er i højsædet.
- Et tæt samarbejde i et kreativt, nytænkende og stærkt tværfagligt team af projektmedarbejdere på Blok X, Stationen og resten af UngAalborg.
- Højt humør og plads til at lave fejl.
- En professionel tilgang til opgaver og aktiviteter
Du kan læse mere om UngAalborg på www.ungaalborg.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 12-15 timer pr. uge, evt. med mulighed for øget timetal. Stillingen skal besættes hurtigst muligt og senest den 1. januar 2025.
Løn fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Arbejdsstedet er UngAalborgs Kulturhuse i Aalborg og Nørresundby.
Om processen
Der er ansøgningsfrist mandag den 9. december 2024.
Samtalerne afholdes torsdag den 12. december 2024 om formiddagen.
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte kulturhusleder Camilla Lindum på mail: camilla@ungaalborg.dk. Du er meget velkommen til at komme på besøg efter aftale.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere