Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Kostfaglig eneansvarlig til Frejlev Skole

Vi søger en ambitiøs og erfaren kostfaglig eneansvarlig, som har ansvaret for driften af kantinen på Frejlev Skole. Du skal være glad for børn, stabil og fleksibel samt have et stort drive og gå på mod. Du er klar til at arbejde fokuseret og effektivt. Du brænder for at bidrage til fællesskabet og den gode stemning i kantinen. Stillingen er på 32 timer ugentligt med ansættelse fra d. 1.januar 2025.

Frejlev Skole ligger i den sydvestlige del af Aalborg Kommune. Skolen har pr. d.d. 589 elever fordelt på 0.-9. kl. inklusiv vores specialtilbud/fokusklasse ”Diamanten”, som pt. rummer 53 elever med bl.a. AKT-udfordringer og udfordringer ift. autisme.

Personalet på Frejlev Skole omfatter ca. 90 personer fordelt på lærere, pædagoger og servicepersonale.

Ansvarsområder:

  • Planlægning, koordinering og udførelse af madlavning til skolens elever/personale med fokus på sundhed og ernæring
  • Udvikling af menuer og opskrifter, der fremmer sundhedsbevidsthed og smagfulde oplevelser for eleverne
  • Sikre høj standard for fødevaresikkerhed, hygiejne og kostpolitikker
  • Sikre effektiv drift af kantinen samt samarbejde med den lokale idrætsforening om fælles lokaledrift
  • Samarbejde med skolens personale og elever for at fremme sundhedsfremmende initiativer og ernæringsuddannelse
  • Ansvarlig for egenkontrol af fødevarer i henhold til fødevarestyrelsens regulativer
  • Samarbejde med elevråd

Kvalifikationer:

  • Erfaring som kostfaglig eneansvarlig eller lignende rolle - gerne inden for skolekantinedrift eller sundhedssektoren
  • Motiveret for opgaven med at fremstille sund skolemad
  • Stor viden om ernæring og sundhedsfremme med evnen til at omsætte teori til praksis i kantinen
  • Kreativitet og innovation i udviklingen af egne sunde og velsmagende retter
  • Grundlæggende kendskab til kostbegrænsninger og allergener
  • Dygtig inden for fødevaresikkerhed, hygiejne og egenkontrol – herunder relevant uddannelse/kurser

Personlige egenskaber:

  • Passion for sund madlavning og ernæring
  • Organiseret, detaljeorienteret og en god multitasker
  • Teamplayer med evnen til at samarbejde på tværs af forskellige afdelinger
  • Fleksibel og i stand til at håndtere travle perioder i kantinen med ro og professionalisme
  • Selvstændig og med evne til at planlægge og udnytte råvarer, så madspild minimeres

Vi tilbyder:

En spændende mulighed for at påvirke sundheden og trivslen blandt skolens elever gennem sund og nærende mad. Et godt samarbejde med elevråd, pædagogisk personale og ledelse. Der må forventes enkelte dage årligt med aftenarbejde. Et dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling. Gode arbejdstider med fri hver weekend.

Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes straffe- og børneattest.

Løn og vilkår:

I henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger kan fås hos teknisk serviceleder Lars Lind Engemand på tlf.nr. 99316380.

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning og CV senest torsdag d. 21.november 2024.

Samtale:

Samtalerne finder sted tirsdag d. 26.november 2024 på Frejlev Skoles kontor.

Vi ser frem til at høre fra dig og til at byde dig velkommen på vores skole.

Bemærk

Ansøgningsfrist

21.11.2024

Kontaktperson

Lars Lind Engemand +4599316370

Stillingskategori

Køkken og rengøring

Arbejdstid

Deltid over 21 timer

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang