Så har vi et rigtig godt bud på en spændende afdelingslederstilling.
Du har nu en helt unik chance for en spændende og attraktiv afdelingslederstilling. Stillingen giver dig en mulighed for at præge de tidlige indsatser for børn, unge og familier – udvikle, nytænke og samarbejde herom.
Afdelingen Tidlig Indsats er en afdeling i Aalborg Kommunes Børne- og Familieafdeling. Tidlig Indsats rummer en vifte af tidlige indsatser til børn og unge og deres familier. Viften er bred og rummer Ungerådgivningen, Specialvejledningen, Børnepsykologisk Team, Skovparkkollegiet og Familiens Hus. Medarbejdergruppen er tværfaglig og består af socialrådgivere, pædagoger og psykologer. Alle 27 er særdeles dedikerede og brænder for at yde en indsats af høj faglig kvalitet.
Tidlig Indsats er en af de to afdelinger i Center for Tidlig Indsats og Familiepleje, som er et forholdsvist nyoprettet center i Børne- og Familieafdelingen. Som afdelingsleder i Tidlig Indsats refererer du til centerchefen, og indgår i et lederteam med centerchefen og lederen af Visitation og Familiepleje. Vi har på tværs af centret et sekretariat bestående af tre administrative medarbejdere og en udviklingskonsulent.
Børne- og Familieafdelingen består desuden af de tre familiegrupper, Specialgruppen for børn og unge, Center for Dag og Døgntilbud og Center for Tværfaglig Forebyggelse.
Du kan se organisationsdiagram for Job og Velfærd her.
Vi er alle på tværs optaget af at implementere Barnets Lov og vores fælles strategi ”Bæredygtigt Børne- og Familiesamarbejde” i vores praksis.
Du kan læse mere om vores strategi her.
Børne- og Familieafdelingen er en del af Job og Velfærd og Forvaltningens vision lyder:
”Vi vil gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borger og samfund”.
Børne- og Familieafdelingens kerneopgave er:
"Vi skal medvirke til, at de børn, unge og familier vi kommer i kontakt med, oplever en forandring og øger muligheden for at mestre eget liv".
Dine vigtigste opgaver:
Som afdelingsleder for Tidlig Indsats er du daglig leder for de forskellige teams, og vil sammen med centerchefen få en central rolle i forhold til fortsat at udvikle de tidlige indsatser, så vi understøtter vores fælles kerneopgave og strategien ”Bæredygtigt Børne- og Familiesamarbejde”. Vi har derfor, som eksempel, et særligt mål om inddragelse af civilsamfundet som komplement til vores indsatser. Det er desuden en central opgave at dyrke et koordinerende og tværgående samarbejde i egen organisation, men også på tværs af forvaltninger, så vi kontinuerligt har de rette indsatser, som matcher borgernes behov, og som sikrer en dækkende tilbudsvifte på tværs i hele organisationen. Internt i Tidlig Indsats har du en vigtig opgave i at skabe følgeskab og fælles ejerskab for retning for udvikling af og i afdelingen.
Din faglige profil:
Du har en uddannelse indenfor det socialfaglige eller pædagogisk område og har erfaring med ledelse.
Vi forestiller os:
- At du brænder for personaleledelse.
- At du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.
- At du har kendskab til tidlige indsatser – målgruppe og afgrænsning i forhold til støttende indsatser.
- At du har erfaring med ledelse opad, til siden og nedad.
Dine personlige præferencer:
- At din ledelsesstil er empatisk, synlig, nysgerrig og giver plads til medbestemmelse.
- At du kan agere kreativt, fleksibelt og med sund fornuft alt efter situationen.
- At du kan gå forrest med nytænkning og inspiration.
- At du i din ledelse er i stand til at tænke højt, visionært og være inddragende.
- At du er tydelig og transparent i din ledelsesstil.
- At du ambitiøst og loyalt i forhold til organisationen har et drive i forhold til udvikling.
Hør centerchef Inge Gorm Andersen fortælle mere om stillingen i videoen her:
https://dreambroker.com/channel/43qb551v/4mequcec?quality=1080p
Arbejdsstedets adresse:
Jernbanegade 23
9000 Aalborg
Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst
Har du spørgsmål eller er du bare nysgerrig
Er du velkommen til at ringe til centerchef Inge Gorm Andersen på telefon 2940 7507
Første samtale holdes den 12. november og anden samtale den 25. november. Mellem første og anden samtale vil der være test.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere