Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Pædagogisk assistent (32 timer) til Dagtilbud Gistrup, Børnehaven Damstræde

Til Dagtilbud Gistrup i Børnehaven Damstræde søges en pædagogisk assistent til fast stilling 32 timer om ugen pr. 1.10.2024

Hvem er vi?

Børnehaven Damstræde er en 3-6 års institution normeret til 60 børn med beliggenhed i det østlige Aalborg, tæt på Universitetet. Vi er et professionelt fællesskab med kerneopgaven i centrum, og vi møder hver dag på arbejde med store ambitioner for at alle børn skal lære, være, lykkes og gro. Vi arbejder ud fra mindsettet om at ”vi kan i fællesskab” og derfor har vi brug for dig i vores team.

Børnehaven Damstræde

Aktuelt kan vi fremhæve, at vi arbejder med en ny organisering, hvor alle kommende skolestartere det sidste år af deres børnehavetid skal være i gruppe sammen, derudover har vi to grupper med aldersblandet 3-4 årige.

Vi vægter et tillidsfuldt og differentieret forældresamarbejde højt – og altid ud fra et ressourceorienteret perspektiv. Vores pædagogiske aktiviteter er tilrettelagt med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Vi arbejder kontinuerligt med læringsrum, og tager afsæt i legens betydning for børns trivsel og udvikling. Vi er optaget af at tilrettelægge læringsmiljøer, som skaber deltagelsesmuligheder for alle børn.

Børnene ønsker, at du:

  • Kan trøste
  • Kan gynge, tegne, sy, lave ansigtsmaling og perler
  • Er god til at lege
  • Kan hoppe, hinke og cykle
  • Kan skifte ble
  • Er fjollet

De voksne forventer, at du:

  • Brænder for arbejdet med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • er stabil og har en høj arbejdsmoral
  • arbejder aktivt og kontinuerligt med et tæt forældresamarbejde
  • er en holdspiller og har gode samarbejdsevner
  • kan prioritere, fokusere og skabe overblik med udgangspunkt i kerneopgaven
  • har blik for børneperspektivet
  • er initiativrig og vidensdeler med kolleger
  • har kompetencer inden for inklusion af børn generelt samt af børn i udsatte positioner
  • er reflekterende i dit pædagogiske arbejde
  • ser forskkelighed som en ressource og er nysgerrig på den pædagogisk praksis og udvikling

Damstræde kan tilbyde:

  • kultur for faglig og personlig udvikling med kerneopgaven som omdrejningspunkt
  • en engageret og nysgerrig forældregruppe med høje forventninger til vores opgaveløsning
  • en arbejdsplads hvor dine faglige refleksioner har vægt
  • muligheder for faglig og personlig udvikling i samarbejde med kollegaer og ledelse
  • en positiv personalegruppe med godt humør, der vægter humor og høj faglighed i opgaveløsningen
  • etablering af evalueringskultur og NEST-tilgangen i pædagogisk praksis

Arbejdsstedets adresse

Børnehaven Damstræde, Damstræde 46, 9220 Aalborg Øst

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og FOA.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til pædagogisk leder Julie Klint Junker på 31990014/99823621

Ansøgningsfristen er mandag den 19. august 2024.

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 26. august 2024.

Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. Husk at vedhæfte uddannelsesbevis.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.



Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

19.08.2024

Kontaktperson

Julie Klint Junker

Stillingskategori

Børn og unge

Arbejdstid

Deltid over 21 timer

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang