Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Medarbejder til fast stilling som natmedarbejder på botilbud

En tryg og rolig søvn er essentielt for at fungere godt i hverdagen. Det kender vi vist alle. En god start på dagen ved vi også kan give en samlet god dag. På Studievej 15 har mange brug for, at én som dig holder sig vågen, mens de sover og hjælper godt i gang om morgenen. Du skal være derfor være der for at yde hjælp i løbet af natten og varetage de opgaver der fast er samt være der til at sige godmorgen og velkommen til en ny dag.

Hvad møder du på Studievej 15?
I alt bor der 30 voksne på Botilbuddet Studievej 15. Huset er delt ind med 5 leve-område-grupper som til dagligt forkortes til Log’er. Du vil som natmedarbejder komme rundt i hele huset.
Alle har til fælles, at de har varige udviklingshandicaps. Det betyder, at alle også - i varierende grad – har brug for støtte og hjælp i forhold til personlig pleje, praktiske gøremål i hverdagen samt at sætte rammen om sociale aktiviteter.

Hvilke opgaver og samarbejde indgår du i?
Hver nat vil du skulle løse de faste opgaver der er. Der er borgere som fast har brug for hjælp til toiletbesøg, blodsukkermåling, tilsyn mv. og så vil der løbende opstå behov ad hoc som skal varetages. Desuden vil du skulle udføre nogle faste planlagte praktiske opgaver i løbet af natten – eksempelvis gulvvask.

Dvs. at du skal være vågen i hele arbejdstiden. Som natmedarbejder på Studievej 15 vil du indgå i et samarbejde med natmedarbejderne på Studievej 19. der er under samme ledelsesfelt.

Om morgenen - på hverdage – vil du også skulle indgå i et samarbejde med morgenmedarbejderne og hjælpe nogle af borgerne op og hjælpe dem klar til dagen.

Du skal også lære at kunne:

  • udføre administrative opgaver ift. kalendersystem og journalføringssystem i Cura.
  • udføre egenkontrolopgaver.
  • Udføre blodsukkermålinger, insulingivning og at give sonde

Rammerne om jobbet
Vi har brug for en medarbejder til vågen arbejdstid om natten på botilbuddet Studievej 15. Stillingen er fast med tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingen har et timetal på 34 timer gennemsnitlig pr. uge. Du skal forvente at arbejde hver anden weekend.

Din profil
Vi lægger vægt på, at du:

  • Er fysisk og psykisk i stand til at kunne håndtere de forskellige behov borgeren har for støtte gennem natten og i morgentimerne.
  • Trives med at arbejde selvstændigt sammen med andre.
  • Er handlekraftig og har overblik.
  • Har en indstilling til at udføre mange forskelligartede praktiske opgaver.
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og generelt kan beskrive, hvordan dine nuværende eller tidligere kolleger vil betegne dig som engageret og etisk velfunderet i din tilgang.

Arbejdsstedet
Botilbuddet Studievej 15 er ét ud af fire botilbud i ledelsesfeltet ’Botilbud Nord’. Vi har et fælles værdigrundlag med en neuropædagogisk forståelsesramme som omdrejningspunkt. Vi er organiseret under ’Center for Livskraft’ i Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling.

Adresse: Botilbuddet Studievej 15, Studievej 15, 9400 Nørresundby.

Stillingen er på 34 timer med ansættelse pr. 1. september 2024 eller hurtigst muligt.

Der vil løbende blive indkaldt til Ansættelsessamtaler.

Vi er klar til at svare
Det kan sagtens være, du har spørgsmål, som er vigtige, for at du kan fremhæve det relevante i din profil. Derfor er du velkommen til at kontakte assisterende leder Pernille Thane på tlf.: 99 82 71 00 hverdage mellem kl. 8.00-9.00

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

12.08.2024

Kontaktperson

Pernille Charlotte Thane +4599827100

Stillingskategori

Handicap og socialpsykiatri

Arbejdstid

Deltid over 21 timer

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang