Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Fritidscenter Sofiendal søger en uddannet pædagog

Fritidscenter Sofiendal søger en uddannet pædagog med fokus på børne og unge fællesskaber til en fast stilling på 32 timer fra d. 1/9-2024 eller snarest derefter.

Fritidscenter Sofiendals kerneopgave:

Sammen med børn, unge og deres familier understøtter og fremmer vi livsmestring igennem sunde fællesskaber i samspil med tværfaglige aktører.

Fritidscenter Sofiendal er et socialpædagogisk tilbud til børn og unge i alderen 10-18 år, der består af en fritids- og ungdomsklub med ca. 200 medlemmer. Fritidscentret er organisatorisk tilknyttet Job- og Velfærdsforvaltningen under Center for Tværfaglig Forebyggelse. Fritidscenter Sofiendal er et aktivt fritidstilbud både i og uden for huset, hvor fællesskab, samarbejde og helhedsorienteret indsats er nøgleord for vores kerneopgave. Vi har blandt andet fokus på børn og unge med behov for en specifik forebyggende indsats. Til det bruger vi også Multihuset, Skelagervej, hvor vi samarbejder med lokale aktører om forebyggende indsatser for børn og unge i nærområdet.

Vi arbejder med fællesskabet som løftestang med systematisk fokus på værdifulde fællesskaber og vores menneskesyn er, at der skal være plads til alle; derfor arbejder vi med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge på alle niveauer og arenaer i deres liv. Vi støtter op omkring den enkeltes behov, udvikling og trivsel, samtidig med, at vi sætter rammerne for en meningsfyldt fritid, hvor vigtigheden af at være et præstationsfrit miljø er centralt.

På Fritidscenter Sofiendal kan vi tilbyde en bred vifte af aktivitetsmuligheder som sport, udeliv, E-sport, teater, sang & dans, BMX & Skate, multibane, KREA-værksted og meget mere. Det vigtigste er ikke hvilken ”profil” du har, men at du er åben og imødekommende, og kan gribe børn og unges initiativer og sætte noget i gang både impulsivt, men også planlagte forløb over længere tid. Målet er at vi har et relevant og attraktivt fritidstilbud for alle børn og unge i området.

Som en fast del af ansættelsen vil du skulle løse kontaktpersonsopgaver med børn og unge, både indenfor og udenfor fritidscentrets rammer. Kontaktpersonsopgaven løses i samarbejde med Familiegrupperne i Aalborg Kommune.
Kørekort til personbil er ikke et krav, men det vil være en fordel.


Vi forventer af dig, at:

  • Du er en tydelig fagperson – kan opstille fagligt klare mål og arbejde systematisk for at nå dem – samt inddrage andre i et samarbejde herom
  • Du har bassinlivredderprøven eller er indstillet på at tage den – se info på Dansk Svømmeunion
  • Du besidder gode samarbejds- og kommunikationskompetencer i forhold til børn, unge, forældre og andre samarbejdspartnere
  • Du kan formidle og inspirere til at gå nye veje
  • Du har viden om og erfaring med at arbejde med at skabe inkluderende sociale fællesskaber
  • Du besidder gode relations- og refleksionskompetencer
  • Du kan samarbejde tværfagligt og helhedsorienteret med mange samarbejdspartnere
  • Du er fleksibel og trives med stor afveksling i arbejdet og med at have mange forskellige opgaver i løbet af en uge.

Vi kan tilbyde dig:

  • En dynamisk og innovativ arbejdsplads, hvor du, med din indsats kan være med til at præge udviklingen
  • Et spændende og alsidigt job, med en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
  • Dygtige, motiverede og fleksible kolleger med et højt ambitionsniveau, og godt humør
  • Et godt arbejdsmiljø hvor vi taler med hinanden og ikke om
  • En arbejdsplads med en stærk pædagogisk profil
  • Et job, hvor man både arbejder med børn, unge, familier og læringsmiljøer i klubtilbud og foreningslivet

Hvis du syntes det lyder spændende, og du tænker at sende en ansøgning vil vi gerne du forholder dig fagligligt til ovenstående og kommer med bud på, hvordan du ser dig selv i vores praksis, og hvad din faglige tilgang er.

Din tilstedeværelse vil som udgangspunkt være i fritids- og ungdomsklubben på Lange Müllers Vej og i Multihuset mandag til fredag med varierende mødetider i tidsrummet kl. 11:00-22:00, og på undervisningsdage fra kl. 08:30. Du skal være indstillet på 2 aftenvagter pr. uge. Herudover kan der være behov for møder uden for åbningstiden – f.eks. ved kolonier eller weekend arrangementer.

Husk du er altid velkommen til at henvende dig om yderlige oplysninger til centerleder Jacob Balling 31 99 09 75 eller souschef Malene Lyngberg Karlsen 22 53 94 43 mellem kl. 08:30 og 18:00. Vi opfordrer dig til at komme på besøg hvis du ikke kender til fritidscentrenes virke og hverdag.

Mere information kan findes på:

Fritidscenter Sofiendals hjemmeside

Fritidscenter Sofiendals facebookside

Aalborg Kommunes hjemmeside

Aalborg Kommunes Ung

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af Ny Løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Ansatte i stillingen oppebærer et årligt forebyggelsestillæg på 17.800 kr. i 00 niveau.

Der er desuden aftalt forhøjet tillæg for aftenarbejde i henhold til §15 (60.11). Ansatte kan vælge at konvertere op til 40% heraf til frikøb.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Adresse:
Fritidscenter Sofiendal

Lange Müllers Vej 18

9200 Aalborg SV

99 82 46 36


Ansøgningsfrist: den 18. august 2024
Samtaler afholdes: den 26. august 2024
Ansættelse: 1. september 2024 eller snarest derefter

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

18.08.2024

Kontaktperson

Jacob Balling 31900975

Stillingskategori

Børn og unge

Arbejdstid

Deltid over 21 timer

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang