Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Jobcenterrådgiver søges til Job- og Aktivhuset, Jobcenter Aalborg - kontanthjælp

Motiveres du af at være en del af en løbende udvikling af beskæftigelsesindsatsen, og trives du i det motiverende og jobrettede arbejde, så aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan få job, småjob eller fleksjob, så har vi det helt rigtige job til dig. Endnu flere ledige skal have en virksomhedsvendt indsats, og her får vi brug for dine kræfter.

Vi søger en ny kollega til en fast stilling, i et kontanthjælpsteam, hvor vi arbejder målrettet med at bistå de ledige i retningen mod arbejdsmarkedet ud fra deres kompetencer og skånehensyn.

Vi ved, at en hyppig kontakt til den ledige er en positiv katalysator for at skabe forandring og for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.



Vi kan tilbyde:

  • Et fagligt stærkt hus, der brænder for opgaven med at bringe de ledige, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, ud i job
  • En organisering i tværfaglige teams bestående af både virksomhedskonsulenter og rådgivere, hvor forskellighed er en styrke.
  • En arbejdsplads hvor vi gør os umage, og hvor en professionel tilgang til både virksomhederne, de ledige og hinanden er en selvfølgelighed


Dine opgaver vil være:

  • At gennemføre jobrettede samtaler med de ledige, hvor du via samtalen kan udvikle, motivere og bidrage med viden om arbejdsmarkedet – og meget gerne har erfaring hermed.
  • At prioritere i din sagsstamme, så vi sikrer at den rigtige indsats gives til rette borger, på det relevante tidspunkt i sagsforløbet.
  • At matche den enkelte ledige borgers kompetencer med relevante jobordrer
  • At spotte den lediges kompetencer og understøtte udvikling heraf bl.a. via arbejdet med CV og 3-sporet jobstrategi
  • At motivere den ledige og iværksætte jobsøgningsaktiviteter
  • At samarbejde med både interne og eksterne aktører om en aktiv beskæftigelsesindsats
  • At udrede arbejdsevnen for de ledige, der er berettiget til et andet forsørgelsesgrundlag.

Om os:
Job- og Aktivhuset administrerer lovområderne inden for kontanthjælp for aktivitetsparate over 30 år, aktivitetsparate med en kompetencegivende uddannelse under 30 år, ressourceforløb, samt afklaring til revalidering, fleksjob og førtidspension. Endvidere varetages indsatsen i forhold til at fremskaffe og fastholde job til personer, der er visiteret til et fleksjob, de handicapkompenserende ordninger og løntilskud til førtidspensionister. Vi er ca. 140 medarbejdere, herunder eget mentorkorps, psykologer og ergoterapeuter.

Som sagt vil du blive en del af et team, hvor teamet har en stor grad af indflydelse på daglige arbejdsprocesser. Det er desuden forum for faglig sparring, en refleksiv praksis, kollegial og personlig støtte.

Din baggrund:
Som jobcenterrådgiver lægger vi vægt på relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. socialrådgiver og socialformidler, gerne kombineret med erfaring med virksomhedssamarbejdet. Dette sammen med den rette personlighed, indstilling og energi vil være det, som giver dig det bedste fundament til at løse opgaverne i jobbet. Du må gerne udfolde hvilke af dine andre ansættelser herunder studiejob/fritidsjob der kan have en positiv betydning for arbejdet i et jobcenter.


Vi forventer, at du har følgende faglige og personlige kompetencer:

  • Du har troen på, at en plads på arbejdsmarkedet skaber værdi for den enkeltes liv.
  • Kendskab til den beskæftigelsesmæssige lovgivning på myndighedsområdet og kan omsætte den i praksis
  • Ser værdien i, at også de ledige, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, kan opnå en tilknytning hertil.
  • Gode kommunikative evner både på skrift og i samtalen med den ledige
  • Tør reflektere over egen opgaveløsning, så vi sammen kan træffe velovervejede og begrundende valg.
  • Kan bevare roen i en travl hverdag og være i stand til at håndtere arbejdet med ledige med fysiske, psykiske og sociale problemer
  • Fleksibel og serviceorienteret tilgang samt personlig gennemslagskraft
  • Gode samarbejdsevner i forhold til at arbejde på tværs og forståelse for sammenhængene i en politisk styret organisation
  • Trives med at skabe resultater af egen indsats, samt fokus på at teamet har succes i hverdagen
  • Flair og interesse for at anvende IT, og at du kan se digitalisering og kompetenceudvikling som en del af opgaveløsningen i forhold til kerneopgaven
  • At du har kørekort B og har mulighed for at anvende egen bil hvis firmabilerne ikke er ledige.

Arbejdsstedets adresse:
John F. Kennedys Plads 1B, 9000 Aalborg.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og DS/HK.

Der er ansøgningsfrist torsdag den 15.08.2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 22.08.2024 og du vil først blive indkaldt ca. 2 dage før.

Ansættelsestidspunktet er fra 01.09.2024 eller snarest herefter


Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingsleder Lene Beyer 25203796 eller centerchef Jeanett Andersen 25205231, undtaget i ugerne 29 og 30.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

15.08.2024

Kontaktperson

Lene Beyer +4599313796 25203796

Stillingskategori

Administration og sagsbehandling

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang