Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
AC-konsulent til understøttelse af ledelse og strategisk udvikling af det sepcialiserede børne og ungeområde

Vil du arbejde med understøttelse af ledelse og udvikling af et politisk højt prioriteret område? Kan du arbejde selvstændigt, facilitere processer og udarbejde gode beslutningsoplæg – så har vi stillingen til dig i Børne- og Familiesekretariatet i Aalborg Kommune.

Det specialiserede børne- og ungeområde har politisk bevågenhed – både lokalt og nationalt. Lokalt er børne- og familieområdet midt i en større strategisk satsning, hvor der tænkes nyt og udvikles på både indsatser, tilgange og styring af området. Hertil kommer arbejdet med at implementeret den politiske aftale ”Børnene først” og Barnets Lov. Med det afsæt søger Børne- og Familiesekretariatet i Job og Velfærd en samfundsfaglig akademiker til en AC konsulentstilling.

Hvad består jobbet i?
Du vil indgå i et centralt sekretariat som både understøtter afdelingens ledelse fagligt og strategisk og servicerer forvaltningens øverste administrative og politiske ledelse. Konkrete opgaver er blandt andet:

• Sekretariatsunderstøttelse af udviklingsprojekter og i mindre omfang driftsmøder, som for eksempel afdelingens MED-udvalg
• Udarbejde beslutningsoplæg og skriftlige fremstillinger til administrative og politiske ledelse
• Understøtte sammenhænge og koordinere mellem forvaltninger og beslægtede afdelinger i kommunen
• Analyseopgaver
• Understøtte ledelse, drift og strategisk udvikling af Børne- og Familieafdelingen
• Facilitere udviklingsprocesser/-møder
• Ad hoc konsulentopgaver, kan blandt andet være at håndtere og besvare aktindsigter, besvare undersøgelser fra Socialstyrelsen, kommentere på dagsordener med relevans for afdelingen med videre.

Hvem er du?
Du kan arbejde selvstændigt og er initiativrig. Du kan skabe netværk i afdelingen og forvaltningen og er opsøgende.

Det er en fordel, hvis du har erfaring og kendskab til børne- og familieområdet og/eller det sociale område i kommunerne. Hvis ikke forudsættes det, at du viser interesse og initiativ i forhold til at få et nødvendigt kendskab til Børne- og Familieafdelingens kerneopgaver.

Vi forventer at du er fagligt fleksibel, så du ved behov og spidsbelastninger kan bidrage til sekretariatets samlede opgaveløsning.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver tilknyttet sekretariatet og skal dele arbejdspladsen med 11 gode kollegaer med reference til sekretariatschefen. Vi har fleksible arbejdsvilkår, et godt arbejdsmiljø og en god og uformel omgangstone. Vi forventes at hjælpe og sparre med hinanden. Vi har en positiv tilgang til kompetenceudvikling.

Sådan forløber processen
Ansøgningsfristen er den 21. august 2024, og vi holder samtaler den 28. august 2024
Ansættelse fra 1. oktober 2024.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariatschef Thomas Lohman på telefon 2520 2862.

Du kan også klikke ind på Aalborg.dk og læse mere om vores organisation, og hvad vi står for:
Vores organisation

Vision for Job og Velfærd

Personalepolitik

Ledelsespolitik

Arbejdsstedets adresse
Aalborg Kommune, Job og Velfærd
Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelsen er på fuld tid - 37 timer om ugen. Inden din ansættelse indhenter vi referencer fra nuværende/tidligere arbejdsgivere
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

21.08.2024

Kontaktperson

Thomas Lohman +4599312862

Stillingskategori

Administration og sagsbehandling

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang