Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Dansk-, billedkunst- og engelsklærer søges til Vesterkærets Skole (29,6 timer)

Dansk-, billedkunst- og engelsklærer søges til Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen (29,6 timer)

Er du en fantastisk dansklærer, der brænder for og elsker at undervise i dansk hos de yngste elever?

Kan du være kreativ i billedkunst og inspirere eleverne?

Kan du skabe nysgerrighed i engelskundervisningen og har lyst til at undervise børn i DSA (dansk som andetsprog)?

Er du tydelig i din klasserumsledelse og har gode relationelle kompetencer til både kollegaer, elever og forældre?

Har du den pædagogiske tilgang, at alle børn gør det godt, hvis de kan?

Så er det lige dig, vi mangler!

Vesterkærets Skole søger fra den 1. oktober 2024 (eller hurtigst muligt) en fastansat lærer (29,6 timer) med dansk, billedkunst og engelsk med primær tilknytning til yngste afdeling (1.-5. klasse).

Vi forventer, at du:

Elsker at undervise i dansk og er god til det.

Kan undervise i billedkunst og engelsk i yngste afdeling, men ellers tilpasser vi på sigt stillingen til dine linjefagskompetencer.

Brænder for at være lærer og vil gøre en forskel for alle børn.

Lægger vægt på at arbejde læringsmålsstyret og differentieret.

Kan arbejde anerkendende og inkluderende.

Er teamplayer i et professionelt læringsfællesskab (team).

Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen er inde i en stor udvikling, hvor elevens faglige læring, trivsel og alsidige udvikling har høj prioritet. Anerkendende pædagogik er en grundholdning på skolen.

Skolen er faseopdelt (yngste og ældste afdeling) fra 1. august 2024. Teamene er organiseret omkring årgange og faser, og det er her der samarbejdes om planlægningen, tilrettelæggelsen og koordineringen af undervisningen.

Vesterkærets Skole er beliggende i den vestlige del af Aalborg og har ca. 270 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en DUS (fritidsordning) med 95 børn, ca. 50 medarbejdere og en positiv og engageret forældrekreds.

Skolens læringsmiljøer er nyrenoverede og giver mulighed for udvikling af spændende læringsmiljøer med mulighed for masser af bevægelse og faglige aktiviteter – både ude og inde.

#dannelse, #mangfoldighed, #fællesskab, #viden, #trivsel er vores 5 grundværdier, som er afsættet i vores praksis.

Løn: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for lærere m.fl.

Praktiske oplysninger:

For yderligere informationer kan du kontakte DUS-/indskolingsleder Mona Svejstrup Jensen eller skoleleder Kasper Cramer Engebjerg, telefon 99828488, eller se på vores hjemmeside: https://vesterkaeretsskole.aula.dk/ eller vores Facebook profil.

Ansøgningsfrist: torsdag 22. august 2024 kl. 12.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag 26. august 2024.

Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.

Du skal vedlægge eksamensbevis/dokumentation i forbindelse med din ansøgning.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

22.08.2024

Kontaktperson

Kasper Cramer Engebjerg +4599828490

Stillingskategori

Undervisning

Arbejdstid

Deltid over 21 timer

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang