Børnehaven Rævedalsvej, Dagtilbud Svenstrup søger pædagog, 37 timer, pr. 1. oktober 2024
Børnehaven Rævedalsvej er normeret til 40 børn og ligger i et naturskønt område i Ferslev. Vi har et tæt samarbejde med forældre og lokalmiljøet.
Vi arbejder funktionsopdelt og har meget fokus på at børn profiterer af nærværende voksne i mindre grupper med fastlagte pædagogiske aktiviteter alle ugens dage.
I vores hverdag har vi fokus på:
- At understøtte børns leg og betydningen for barnets oplevelse af fællesskabet heri.
- At samarbejde, respekt, kommunikation, høj faglighed og humor er udgangspunkt for vores arbejde.
- At tænke vores læreplan ind alle aktiviteter dagen lang, inde og ude.
- At små strukturerede læringsmiljøer har betydning for barnets udvikling og trivsel sammen med engagerede nærværende voksne.
- At inddrage barnet stemme og være nysgerrig på barnets mangfoldige initiativer.
Du kan læse mere om børnehaven på Børnehaven Rævedalsvej hjemmeside:
https://boernehavenraevedalsvej.aula.dk/
Vi søger en medarbejder:
- Der understøtter børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne, gennem tilrettelagte differentierede små læringsmiljøer.
- Der kan arbejde selvstændigt og tage initiativer, inde som ude, gennemføre og evaluere alsidige aktiviteter.
- Der ser forældresamarbejde og inddragelse, som en vigtig forudsætning for barnets trivsel.
- Der arbejder anerkendende og ressourceorienteret såvel i forhold til børn, forældre og kollegaer.
- Der prioriterer og praktiserer krop og bevægelse i dagligdages aktiviteter, som en forudsætning for barnets læring og trivsel.
Vi kan tilbyde:
- Dygtige, engagerede og stabile kollegaer, som ”brænder for” at gøre en forskel.
- Høj grad af ansvar og medindflydelse i dagligdagens beslutninger og aktiviteter.
- En børnehave hvor mangfoldighed ses som en ressource.
- En hverdag hvor der arbejdes didaktisk i interaktionen med børnene i mindre læringsmiljøer.
- En hverdag som ofte forgår ude på vores skønne legeplads eller på ture i lokalmiljøet.
Er du interesseret i yderligere information vedrørende stillingerne, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Pia Meling på tlf. 25207569.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af overenskomst, lokal løndannelse og udgangspunkt i grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Ansøgningsfrist: Den 13. august
Vi tilstræber at besætte stillingen til den 1. oktober og indkaldelse til samtale vil ske via mail/telefon. Stillingen vil dog være opslået indtil vi har fundet det rigtige match mellem kandidat og stillingen.
Samtalerne vil finde sted i Børnehaven Svanereden, Svanereden 4, 9230 Svenstrup den 21. august.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” og udfylder den fremkomne formular. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, CV og udtalelser.