Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Pædagogmedhjælper/Pædagogiskassistent Børnehaven Kærgården

Dagtilbud Østerådalen, Børn og unge, søger en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til Børnehaven Kærgården i en tidsbegrænset stilling med opstart 1.9-24 til og med den 1.5-25.

Ansættelsen er på 30 timer pr. uge.

  • Brænder du for at skabe de bedste betingelser for børnehavebørn?
  • Kan du lege?
  • Er du fleksibel og omstillingsparat?
  • Elsker du udeliv?
  • Er du empatisk og nysgerrig?
  • Evner du at udvise forståelse for det enkelte barn og des behov?
  • Tror du på, at vi kan lære, være, lykkes og gro i fællesskab?

Så er det helt sikkert dig vi mangler i Børnehaven Kærgården.

Kærgården er udformet som et T-hus fordelt på 340 m2. Vi har mange forskellige og kreative læringsum med plads til varierede og strukturerede aktiviteter. Vi er indrettet med et stort køkken og alrum som er husets hjerte. Vi har 3 stuer som er indrettet med alderssvarende og udviklende lege- og læringsmiljøer og har derudover et fordybelsesrum med plads til leg.

Vores store uderum med træer, buske og bakker giver rig mulighed for at børnene kan finde deres egne små rum til rollelege, kreative lege og bevægelseslege. Legepladsens kuperede terræn giver mulighed for at bruge kroppen aktivt. Vi har blandt andet bålhytte, sansehave med insekthotel og cykelbane.

Lige ved siden af legepladsen har vi et snitteværksted, en sansehave, en biotop, biodiversitet, en fodboldbane og en multibane vi kan benytte. Vi har 2 minutters gang til Østerådalen, hvor der er rig mulighed for at arbejde med natur- og naturfænomener.

Vi er inddelt i tre aldersintegrerede børnegrupper: Solstuen, Månestuen og Stjernestuen. Hver stue har 3 faste tilknyttede voksne. Grupperne fungerer primært som aktivitets- og spisegrupper. Det er vigtigt for os, at der er rum og mulighed for at børnene kan fordybe sig og lege på tværs af børnegrupper. Vi har Østerådalen som nabo og ligger tæt på Kæbyskolen, som vi har tæt samarbejde med. Børnehaven Kærgården er normeret til 63 skønne børn +/- 10 procent.

Fra første september og frem til sommerferien arbejder vi ligeledes i relationsgrupper på tværs af stuerne. Her tilgodeser vi jævnaldrende relationer og prioriterer tid til fordybelse, ture og leg. For de kommende skolebørn arbejdes der med førskoleaktiviteter, fælles opmærksomhed, længere ture og temaer over tid.

Personlige kompetencer:

  • Du har et ”lyst sind” og møder verden med et smil på læben
  • Er fleksibel og kan bevare overblikket
  • Du er selvstændig og kan tage ansvar
  • Du prioriterer samarbejde højt

Vi kan tilbyde:

  • En personalegruppe, hvor trivsel har høj prioritet.
  • Kollegaer, som arbejder anerkendende og ressource orienteret
  • Et højt fagligt niveau
  • En engageret forældregruppe
  • En arbejdsplads hvor der er megen latter

Samtaler forventes afholdt den 6. august klokken 9.00

Henvendelse for yderligere information om stillingen, kan ske til pædagogisk leder Marianne Larsen på telefon 99 82 42 95.

Arbejdsstedets adresse:

Børnehaven Kærgården

Padevænget 2

9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

09.07.2024

Kontaktperson

Marianne Larsen +4599824295

Stillingskategori

Børn og unge

Arbejdstid

Deltid over 21 timer

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang