Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Fritidscenter Vesterkæret søger uddannet pædagog til barselsvikariat – 30 t. ugentligt

Fritidscenter Vesterkæret søger uddannet pædagog til barselsvikariat. 30 timer ugentligt, fra d. 1/9-2024, eller snarest.

Fritidscenter Vesterkæret er en del af Center For Tværfaglig Forebyggelse og rummer Fritids- og Ungdomsklub for børn og unge i alderen 10-18 år, fra både almene såvel som specialskoler i Aalborg kommune.
Vi arbejder ud fra et kompetencepædagogisk sigte, hvor børn og unge sammen og gennem målrettede, gruppebaserede aktiviteter udvikler sociale kompetencer og evner til selv- og medbestemmelse.

Vores hus rummer et væld af aktivitetsmuligheder, bla. sal, gamer-rum, kreativt værksted, bålplads m.m. Vi har fokus på at vores medlemmer er medbestemmende i aktivitetsplanlægning.
Derfor vægter vi, at du i din ansøgning beskriver hvordan du ser dig selv, som en del af vores aktiviteter, eller hvilke nye aktiviteter du kan bringe i spil for vores medlemmer i både Fritids- og Ungdomsklubben.

Kontaktperson
Som en fast del af ansættelsen vil du skulle løse kontaktpersonsopgaver med børn og unge, både indenfor Fritidscentrets rammer samt udenfor. Kontaktpersonsopgaven løses i samarbejde med Familiegruppen i Aalborg Kommune.
Kørekort til personbil er ikke et krav, men det vil være en fordel.

Vi søger en pædagog der:

  • Er initiativrig på fællesskabende aktiviteter.
  • Kan indgå i vores sejlads-aktiviteter. Her under sejlads med unge med funtionsnedsættelser, SUP-boards og andre vand-aktiviteter. Kontakt os for flere oplysninger.
  • Er en god og tydelig rollemodel.
  • Har personlige og faglige kompetencer til at arbejde med børn og unge i udsatte positioner.
  • Arbejder for et godt arbejdsmiljø og er positivt indstillet på et godt kollegialt samarbejde.
  • Selvstændigt kan varetage kontaktpersonsopgaver, og samtidig indgå i et fælles team med det øvrige personale i Fritidscentret.
  • Har en tværfaglig tilgang til samarbejde med skole, familiegruppen og andre eksterne samarbejdspartnere.
  • Er tydelig i sin kommunikation, mundtligt såvel som skriftligt.
  • Kan arbejde en – to aftner om ugen, og vil deltage i weekendaktiviteter og kolonier. Arbejdstiden kan skifte ved løsning af kontaktpersonsopgaver. Disse opgaver ligger typisk indenfor vores normale åbningstid, men kan ligge udenfor.

Hvad kan du forvente af os?

  • En arbejdsplads, hvor du med den rette indsats har plads til at igangsætte de projekter/aktiviteter, som du brænder for.
  • Gode kolleger, hvor der altid er en positiv stemning at finde hos personalet og, hvor et godt grin har stor betydning i vores hverdag.
  • Vi vil på bedst mulig vis hjælpe dig godt ind i huset, hvor du fra starten tilbydes en fast sparringspartner.
  • At vi indbyder til åben dialog blandt kolleger, samt på personalemøderne.

Hvis ikke du har kendskab til Fritidscentrenes virke og opgave i Aalborg Kommune, anbefaler vi, at du besøger os før du sender din ansøgning. Ring og lav en aftale.

Se vores hjemmeside http://fcvesterkaeret.dk/ eller find os på facebook for yderligere oplysninger.
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan ses flere oplysninger: Fritidscentre (aalborg.dk)

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af Ny Løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Ansatte i stillingen oppebærer et årligt forebyggelsestillæg på 17.800 kr. i 00 niveau.
Der er desuden aftalt forhøjet tillæg for aftenarbejde i henhold til §15 (60.11). Ansatte kan vælge at konvertere op til 40% heraf til frikøb.

​Ansøgningsfrist d. 14/8-2024 kl. 12.00. Samtaler gennemføres d. 20/8-2024.
Umiddelbart før ansættelsessamtalen vil du møde dem det hele handler om, nemlig vores børne- og ungerepræsentanter, der sidder klar til at møde dig.

Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.

Vil du høre mere eller er du interesseret i at komme på besøg, så ring på tlf. 9982 3440 og spørg efter centerleder Lars Holme eller souschef Lene Lønsman Larsen.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

14.08.2024

Kontaktperson

Lars Ørsø Nibe Holme +4599823435 31993435

Stillingskategori

Børn og unge

Arbejdstid

Deltid over 21 timer

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang