Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Vis job
Pædagog eller pædagogmedhjælper til Filstedvejens skole og indskolings DUS

Pædagog eller pædagogmedhjælper til Filstedvejens skole og indskolings DUS

Vi søger en skolepædagog eller pædagogmedhjælper til fastansættelser på 37 timer pr. 1. august.
Vores indskoling består til august af 11 klasser, hvor størstedelen af vores børn går i DUS. Vi søger en pædagog/medhjælper, der både kan varetage opgaver i skole og Dus. Skulle du have dsa-kompetencer, vil det bestemt ikke gøre noget.

Som skolepædagog/medhjælper vil du arbejde sammen med et team omkring klassens faglige og sociale trivsel. Vi vægter samarbejdet højt og har skabt rum for ugentlige teammøder, der understøtter dette.

Vores DUS er netop blevet certificeret ”idræts-dus”, så du skal have lyst til at være aktiv sammen med børnene. Hos os er der stor mulighed for at du kan komme til at sætte dig præg på hverdagen sammen med børnene. Vi har ugentlige p-møder hvor den pædagogiske praksis diskuteres og planlægges. Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper, der vil være med til at skabe den bedste skole- og dus tid sammen med os andre. Opgaverne kan variere alt efter, hvilke kompetencer du bringer med.

Filstedvejens Skole er:

  • en velfungerende skole med ca. 580 glade og lærelystne elever, hvor vi lykkes i fællesskab
  • fyldt med en dygtig og engageret medarbejderstab på 120 lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, teknisk-administrativt personale og rengøringspersonale
  • to- og tre sporet fra 0.-9.klasse og har en specialafdeling med elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  • heldig at have både en normal- og special-DUS samt DUS-2 for elever fra 4.-6. klasse


Vi tilbyder:

  • En skole og DUS hvor du vil blive mødt i et samarbejdende fællesskab.
  • Mulighed for at sætte dit præg på hverdagen.
  • En attraktiv arbejdsplads med mange faglige muligheder.

Vi søger og forventer, at du:

  • har stor lyst til at være en del af både skole og DUS
  • er tydelig, nærværende og omsorgsfuld i arbejdet med børnene.
  • har gode samarbejds- og relationskompetencer.
  • er aktiv med børnene i form af aktiviteter og værksteder.

Skulle du have lyst til at blive en del af ovenstående og du ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte DUS- og indskolingsleder Alex Bloch Skaarup på telefon 25200386 eller på mail: alex.bloch@aalborg.dk eller Skoleleder Maria Vesterholm 25209449, mail: mbv-skole@aalborg.dk. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 31. maj, og vi forventer at afholde samtaler d. 4. juni

Du kan finde mere information på vores hjemmeside www.filstedvejensskole.dk samt på skolens facebookside: www.facebook.com/filstedvejens


Arbejdsstedets adresse
Filstedvej 16, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst med BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

31.05.2024

Kontaktperson

Maria Vesterholm 20904040

Stillingskategori

Børn og unge

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang