Jobcoachen Anja

Hvad er du ansat som, og hvad laver du?

Jeg er uddannet socialrådgiver og arbejder som jobcoach og udskrivningskoordinator i Sygepengehuset. Mit arbejde går ud på at støtte sygemeldte borgere eller borgere, der lige er blevet udskrevet fra psykiatrien, og hjælpe dem tilbage i beskæftigelse Det kan for eksempel være ved at støtte dem i at vende retur til den arbejdsplads, de er sygemeldt fra eller være med til at afklare i hvilket omfang de er i stand til at vende tilbage i beskæftigelse. Det handler meget om at oversætte krav og vinkler, så det bliver forståeligt for borgerne, hvad der skal ske. Efter en indlæggelse i psykiatrien er det en forebyggende indsats, jeg yder for at undgå en genindlæggelse.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Det helt specielle i min rolle er, at jeg ikke har nogen myndighed. Det gør en kæmpe forskel for min relation til borgerne. Jeg skal ikke træffe nogle endelige, og måske hårde beslutninger. Så min rolle er at være en guide i det hele, og så være der og støtte den enkelte borger. Det betyder så meget i relationen.

Hvad synes du er spændende ved dit arbejde?

Jeg synes det er vildt spændende, i særdeleshed at få lov til at arbejde med relationen til borgerne, men også at arbejde på tværs. Vi samarbejder både med psykiatrien og andre afdelinger her i Aalborg Kommune. Nogle gange endda andre kommuner. Det giver os et enormt stort, men også bredt kendskab på tværs af forvaltningerne, og jeg er stolt af, at vi kan arbejde sammen på tværs af forvaltningerne for at gøre det bedste for vores borgere.

Hvilke udfordringer kan der være i det her job?

Det er tit, at vi er alene ude ved nogle borgere og skal tage en beslutning og så har man altså ikke lige en at sparre med. Det er så også det, der gør det spændende. Man skal også passe på sig selv, for man bruger sig selv rigtig meget. Vi kan ikke fikse alt ting, men vi er der som støtte i borgerens sag.

Har du én bestemt succeshistorie med en af dine borgere?

Jeg kommer i tanke om en historie, der ligger nogle år tilbage efterhånden, men jeg synes alligevel den har sat sig i mig. Det var en ung kvinde jeg havde et lidt længere forløb med, som havde udfordringer med at møde op. Hun kunne måske møde op en time om ugen til noget træning sammen med andre. Hun endte faktisk ud med at få et fleksjob. Det tog rigtig lang tid, men det gjorde en kæmpe forskel med Jobcoach-støtten, hvilket hun også selv fortalte. Der var hjælp, når tingene de var svære, og det var svært at overskue det lange seje træk på daværende tidspunkt.