Social- og sundhedshjælperelev
Drømmer du om en uddannelse i det nære sundhedsvæsen, interesserer du dig for omsorg og pleje, og vil du være den afgørende forskel for borgerne? Så vælg uddannelsen som social- og sundhedshjælper i Aalborg Kommune.
Det bedste ved uddannelsen er at kunne hjælpe et andet menneske og kunne være der som støtte, når familien ikke kan. Men det bedste er smilet og glimtet i øjet hos borgeren, når jeg har hjulpet. Det er guld værd for mig. Jeg kan komme til at arbejde med ældre, børn og unge med diagnoser og handicappede.
Hvis du vil vide mere
Som Social- og sundhedshjælperelev uddannes du til at varetage mange forskellige opgaver hos borgerne i hjemmeplejen, på plejehjem eller på botilbud.
Vi tilbyder dig:
- Et attraktivt uddannelsesforløb
- En erhvervsuddannelse på højt fagligt niveau
- At du bliver en del af et fag i udvikling
- Et samarbejde med borgeren hvor vi udvikler livskvalitet sammen
- Et tværfagligt samarbejde som medvirker til, at borgeren oplever det gode hverdagsliv
- Et afvekslende og selvstændigt arbejde
For at blive social- og sundhedshjælperelev skal du have følgende kvalifikationer for at komme i betragtning:
- Bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau – eller det der svarer hertil
Uddannelsen tager 1 år og 7 måneder og består af grundforløb 2 og et Hovedforløb. Uddannelsen veksler mellem oplæring (praktik) og skole.
Den praktiske uddannelse foregår enten på et plejehjem eller i hjemmeplejen, mens skoleperioderne foregår på SOSU Nord. Der er derudover mulighed for 5 ugers spændende og udfordrende oplæring i udlandet i 2. oplæringsperiode
I uddannelsen arbejder du blandt andet med anerkendende og målrettet kommunikation, rehabilitering i hverdagen, velfærdsteknologiske løsninger, tidlig opsporing, observation, praktisk samt personlig omsorg og hjælp.
I løbet af din skoleperiode vil du blandt andet have fag med følgende fokus:
- Social- og sundhedshjælperens rolle
- Mødet med borgeren
- Personlig omsorg, pleje og hjælp
- Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
Som SSH-elev forventer vi, at du:
- Er nærværende i dit arbejde
- Udviser respekt
- Tager ansvar
- Har gode samarbejdsevner
- Er medansvarlig for egen læring
- Har IT-kendskab
- Er geografisk mobil
- Er mødestabil.
For at blive social- og sundhedshjælperelev skal du have følgende kvalifikationer for at komme i betragtning:
- Bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau – eller det der svarer hertil
HUSK at du skal ansøge to steder for at blive social- og sundhedshjælperelev. Du skal ansøge ved:
- Aalborg Kommune.
Du ansøger på stillingsopslaget på siden om ledige jobs i kommunen - SOSU Nord. Du ansøger via optagelse.dk
Arbejdstiden i dine oplæringsperioder foregår kontinuerligt gennem døgnet og du vil komme til at arbejde i dagsvagt, aftenvagt, nattevagt, weekendvagt og på helligdage.
Du får løn under hele din uddannelse. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Du skal beregne udgifter til IT-baseret undervisning, evt. til bøger og materialer på skolen.
For at komme i betragtning til voksenløn skal følgende kriterier opfyldes:
- Du skal være over 25 år
- Du skal have erhvervserfaring indenfor SOSU-overenskomstens voksenområde – personlig pleje og praktisk hjælp – minimum 24 timer per uge i 1 år inden for de seneste 4 år
Bettina Toft
Uddannelseskoordinator
25 20 14 79
BTB-aeh@aalborg.dk