Skip til hoved indholdet

Mød klinikassistenteleven Freja

Mød Freja, som er klinikassistentelev i Tandplejen og bliv klogere på uddannelsen og hvordan det er at være elev i Aalborg Kommune.

Hvad er det bedste ved at være klinikassistentelev i Tandplejen?

I Tandplejen får du mange kollegaer, som har været ansat i mange år. Det er virkelig dejligt, for så kan man læne sig op ad ”de gamle piger”, og du bliver hurtigt en del af Tandteamet og indgår som en ligeværdig klinikassistent. 

Det er dejligt med en elevvejleder, som hjælper dig igennem. For nogle gange kan det godt være svært at starte op på noget nyt, og så er det dejligt, at der altid er en, som du kan snakke med og som ved hvad det vil sige at være elev.

Jeg synes, det er fantastisk at få lov til at være elev i Tandplejen, for selvom du er på én klinik, så kommer du også rundt til andre klinikker og får indblik i de jobfunktioner og specialer, der er på de andre klinikker. For eksempel kirurgi, endodonti, special- og omsorgstandpleje og på reguleringsklinikken. Der er også stort fokus på, hvordan vi omgås hinanden og sætter vores patienter i centrum. Du lærer at håndtere forskellige mennesker - både børn, unge og ældre.

Hvad er vigtigt, hvis man gerne vil være klinikassistent?

For at trives i faget, er det et 'must', at man kan være sammen med mennesker en hel dag og bruge sig selv. Kommunikationen er vigtig og heldigvis er der altid søde kollegaer, som er klar til at hjælpe dig på vej, så du får støtte til at udvikle dig og kan håndtere alle de forskelligheder du møder. Det er jo også os, der møder patienten først, holder dem i hånden og er bindeled imellem tandlægen og patienten.

Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?

Det med at vi arbejder med metoden Marte Meo er fedt, fordi så kan man se sig selv i en behandlingssituation og bagefter få positiv kritik, som du kan bruge i arbejdet.

Tænder er jo ofte det første man lægger mærke til, når man møder et menneske og derfor er det vigtigt at hjælpe alle, så de har nogle sunde bisser.

Jeg er helt vild med at være elev i tandplejen - der er kun en megastor ting, der er ØV, og det er, at tiden går alt for hurtigt.

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang