Mød EUX-eleverne
Mød nogle af EUX-eleverne i Aalborg Kommune og hør mere om deres hverdag, uddannelsen, det bedste ved at være elev i kommunen og elevfællesskabet.
Rasmus tog en oplæringsperiode på Island
Hvad fik dig til at tænke, at et ophold i udlandet var noget for dig?
Tanken om at komme ud og prøve mine egne grænser af ved at tage et helt andet sted hen, end hvad jeg får muligheden for i Danmark. Jeg har været i oplæring på Island, og valgte Island, da der er en anden kultur og et helt anderledes landskab. Der er rigtig mange forskellige lande at vælge i mellem. På Island blev jeg jo også udfordret sprogligt, så det var med til at udviklet en lang række af mine kompetencer.
Hvordan var det at tage noget af uddannelsen i udlandet?
Det var en virkelig fed måde at lære noget nyt og udvikle den viden, som jeg i forvejen havde. Det har givet mig flere færdigheder til, hvordan jeg kan kommunikere med andre, der ikke kan tale eller for- stå samme sprog som mig. Vi lærer jo at kommunikere på alternative måder, når vi ikke har et fælles sprog, og det var sjovt at finde løsningerne og en fed oplevelse, når det lykkedes.
På Island fulgte jeg jo deres hverdag og opdagede, at de gør ting anderledes, end vi gør her i Danmark. De oplevelser og erfaringer tager jeg jo med tilbage og kan prøve at integrere i min arbejdsgang her i Danmark.
Hvad tager du dig med videre i din uddannelse fra dit udlandsophold?
Jeg tager selvstændighed med mig videre. Det at skulle være et nyt sted uden en kendt vejleder og stadig udføre pleje, gjorde at jeg blev mere sikker på egne evner.
Jeg har derudover også fået flere venner, som jeg stadig har kontakt til, og hører fra. Jeg har også planer om at tage op og besøge dem igen i fremtiden.