Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Bliv elev og start karrieren ved os Caterelev

Caterelev

Brænder du for at tilberede og anrette mad, arbejde med gode råvarer og vælge passende drikkevarer dertil? Vil du gerne arbejde som gastronom i en kantine og bidrage til, at de daglige måltider bliver en fornøjelse for gæsterne? Så vælg uddannelsen som caterelev i Aalborg Kommune

Bliv caterelev i Aalborg Kommune

Som caterelev i Aalborg Kommune får du en uddannelse som gastronom indenfor catering og kantinedrift. Du lærer at sammensætte god og nærende mad og er med til at give medarbejdere og gæster en god oplevelse. Du bliver en del af et team, hvor du får praktisk erfaring med både kundeservice, indkøb, tilberedning, servering, afrydning, opvask og rengøring.

Hvis du vil vide mere

En gastronom arbejder med at lave mad. På skolen lærer du om gode råvarer, at tilberede og anrette maden samt at vælge drikkevarer dertil. En vigtig del af arbejdet går ud på at sammensætte et måltid, så det bliver en oplevelse for kunden at spise. Som gastronom lærer du også meget om indkøb og kundeservice.

Uddannelsen giver en grundlæggende viden om sundhed, ernæring og madlavning. Du skal kunne sammensætte menuer og vide noget om drikkevarer. Du skal også lære, hvordan man betjener kunder. Og så skal du lære at arbejde i team.

Du lærer at indgå i hele det praktiske forløb med fremstilling og salg af madretter. Du lærer for eksempel om indkøb, tilberedning, servering, afrydning, opvask og rengøring.

Cateruddannelsen tager 2 år og 10 måneder med 42 ugers skoleophold.

For at blive caterelev skal du have bestået grundforløbet på Food College.

Læs mere om uddannelsen som gastronom på Tech Colleges hjemmeside

Normal daglig arbejdstid er i tidsrummet:
mandag - fredag klokken 7.00 - 15.00 efter en vagtplan.

Der kan forekomme arbejde i weekender og aftener til enkelte events, møder og arrangementer.

Er du under 25 år?

Hvis du er under 25, år er lønnen cirka 10.500 kroner om måneden.

Er du over 25 år?

Hvis du er over 25, er lønnen cirka 19.900 kroner om måneden.

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang