Skip til hoved indholdet

Høring

Stigsborg Brygge, Nørresundby Midtby

Kommune- og lokalplaner Tilbage
Tilbage

Høring om forslag til lokalplan 1-2-125 - Tillæg 7 til Lokalplan 1-2-118, Stigsborg Bygade, Nørresundby Midtby

Planforslag

Aalborg Byråd har den 24. juni 2024 (punkt 15) godkendt forslag til Lokalplan 1-2-125 – Tillæg 7 til Lokalplan 1-2-118, Stigsborg Bygade, Nørresundby Midtby og besluttet at sende planen i offentlig høring.

Miljøscreening

Samlet set vurderes det, at gennemførelse af planlægningen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet i lovens forstand. Der udarbejdes derfor ikke en miljørapport i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”.

Screeningen viser, at planlægningen vil resultere i nogle få sandsynlige miljøpåvirkninger, der dog vurderes ikke at være væsentlige. Miljøpåvirkningerne falder i følgende emner:

  • Landskabshensyn (landskab og æstetiske ændringer)
    Som en del af byggemodningen af hele Stigsborg, Etape 1, inkl. det aktuelle lokalplanområde, er der allerede gennemført eller planlagt en generel terrænhævning af hele området. Det sker for at håndtere jordforurening og risiko for oversvømmelse.

  • Trafikafvikling og fremkommelighed
    Varelevering håndteres ved en overdækket garage på byggefeltet for flere butikker. Denne løsning sikrer en trafiksikker varelevering, der foregår i lukket garage uden offentlig adgang, og uden støj for beboere.

  • Støj fra vejtrafik
    De afbødende foranstaltninger, der er medtaget bestemmelser for i rammelokalplan 1-2-118, gælder fortsat for lokalplanområdet (byggefelt B11).

  • Grundvandssænkning
    Da området ved siden af er kortlagt som forurenet, er der risiko for, at midlertidig og permanent grundvandssænkning i området kan mobilisere grundvandsforurening. Der tillades ikke permanent grundvandssænkning eller omfangsdræn i området.

Desuden vurderes det, at planlægningen ikke kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) negativt, og at planlægningen ikke kan beskadige, ødelægge eller påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.

Hele miljøscreeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale plan.


Klage over afgørelse om miljøscreening

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse om miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort, som er den 28. juni 2024. Det vil sige, at du skal klage senest den 26. juli 2024.

Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål.

Du sender klagen til Planklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen. Du kan finde Klageportalen via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

Hvis du er undtaget for digital selvbetjening og derfor ønsker at klage uden at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aalborg Kommune, Byudvikling og Byggeri, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Eller via kontaktformular: www.aalborg.dk/kontakt. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Informationer

    Start 28.06.2024 Slut 16.08.2024 Høring id 2024-026453 Kategori Kommune- og lokalplaner Område 9400 Nørresundby

Links

Abonnér på Høringsportalen

Abonner på afgørelser, høringer og anden dialog og få direkte besked på mail, når der er nyt.

Tilmeld

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang