Skip til hoved indholdet

Høring

Blandet bolig og erhverv, Hækken, Vester Hassing

Kommune- og lokalplaner Tilbage
Tilbage
Høring om forslag til Lokalplan 9-1-104 Blandet bolig og erhverv, Hækken, Vester Hassing
Planforslag

Aalborg Byråd har den 30. september 2024 (pkt. 8) godkendt forslag til Lokalplan 9-1-104 og besluttet at sende planen i offentlig høring.

Den offentlige høring løber fra den 04.10.2024 til og med den 01.11.2024.

Miljøscreening

Samlet set vurderes det, at gennemførelse af planlægningen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet i lovens forstand. Der udarbejdes derfor ikke en miljørapport i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”.

Screeningen viser, at planlægningen vil resultere i nogle få sandsynlige miljøpåvirkninger, der dog vurderes ikke at være væsentlige. Miljøpåvirkningerne falder i følgende emner:

  • Landskab
    Lokalplanen vurderes at have en uvæsentlig indvirkning på landskabshensyn. Området er mod øst afgrænset mod et beplantningsbælte, som i lokalplanen sikres ved at udlægge en byggelinje langs træernes drypzone.

  • Lokalplanområdet ligger inden for kirkebyggelinje til Vester Hassing Kirke, hvorfor der i planen stilles krav om en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.

Desuden vurderes det, at planlægningen ikke kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) negativt, og at planlægningen ikke kan beskadige, ødelægge eller påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.

Hele miljøscreeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale plan.

Klage over afgørelse om miljøscreening

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse om miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort, som er den 04.10.2024. Det vil sige, at du skal klage senest den 01.11.2024.

Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål.

Du sender klagen til Planklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen. Du kan finde Klageportalen via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

Hvis du er undtaget for digital selvbetjening og derfor ønsker at klage uden at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aalborg Kommune, Byudvikling og Byggeri, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Eller via kontaktformular: www.aalborg.dk/kontakt. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du ønsker at lave en formel klage over selve planen, kan dette gøres til Planklagenævnet, efter at planen er endelig godkendt. Det er udelukkende afgørelsen om miljøscreening, der kan klages over på nuværende tidspunkt.

Informationer

    Start 04.10.2024 Slut 01.11.2024 Høring id 2024-001164 Kategori Kommune- og lokalplaner Område 9362 Gandrup, 9310 Vodskov

Links

Abonnér på Høringsportalen

Abonner på afgørelser, høringer og anden dialog og få direkte besked på mail, når der er nyt.

Tilmeld

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang