Skip til hoved indholdet

Høring

Boliger, Skovfyrvej, Godthåb og Svenstrup

Kommune- og lokalplaner Tilbage
Tilbage

Høring om forslag til Lokalplan 6-1-124 Boliger, Skovfyrvej, Godthåb og Svenstrup

Planforslag
Aalborg Byråd har den 18. november 2024 godkendt forslag til Lokalplan 6-1-124 og besluttet at sende planen i offentlig høring.

Høringsperioden er fra den 22. november til den 20. december 2024.

Miljøvurdering af planer
"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.

Miljøscreening
For at danne et overblik over, om planlægningen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening i henhold til loven. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Samlet set vurderes det, at gennemførelse af planlægningen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet i lovens forstand. Der udarbejdes derfor ikke en miljørapport i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”.

Screeningen viser, at planlægningen vil resultere i nogle få sandsynlige miljøpåvirkninger, der dog vurderes ikke at være væsentlige. Miljøpåvirkningerne falder i følgende emner:

• Landskab
Det eksisterende landskab vil ændre sig meget. Det gennemgående princip for lokalplanen er dog at bevare de eksisterende landskabelige karaktertræk så vidt muligt gennem bestemmelser om terrænregulering, bebyggelsens placering, friarealer, beplantning mv.

• Oversvømmelse fra regnvand (skybrud)
Afstrømmende vand for større opland udgør risiko for oversvømmelse og erosion. Lokalplanen indeholder krav til terrænregulering og bestemmelser for både håndtering af hverdagsregn og regn i forbindelse med skybrud.

• Beskyttet natur
Lokalplanen sikrer, at eksisterende beskyttet natur, småbiotoper og anden beplantning bevares og bindes sammen.

• Arkæologiske værdier
Der vurderes at være arkæologiske interesser i lokalplanområdet, som vil kræve, at der udføres forundersøgelser.

Desuden vurderes det, at planlægningen ikke kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) negativt, og at planlægningen ikke kan beskadige, ødelægge eller påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, da eksisterende beplantning bevares, og der ikke skal rives bygninger ned. Hele miljøscreeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale plan.

Klage over afgørelse om miljøscreening

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse om miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort, som er den 22. november 2024. Det vil sige, at du skal klage senest den 20. december 2024.

Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål.

Du sender klagen til Planklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen. Du kan finde Klageportalen via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

Hvis du er undtaget for digital selvbetjening og derfor ønsker at klage uden at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aalborg Kommune, Byudvikling og Byggeri, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Eller via kontaktformular: www.aalborg.dk/kontakt. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du ønsker at lave en formel klage over selve planen, kan dette gøres til Planklagenævnet, efter at planen er endelig godkendt. Det er udelukkende afgørelsen om miljøscreening, der kan klages over på nuværende tidspunkt.

Informationer

    Start 22.11.2024 Slut 20.12.2024 Høring id 2024-019710 Kategori Kommune- og lokalplaner Område 9230 Svenstrup J

Links

Abonnér på Høringsportalen

Abonner på afgørelser, høringer og anden dialog og få direkte besked på mail, når der er nyt.

Tilmeld

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang