Afgørelse
Aflastningsområde ved Bouet, Nørre Uttrup
Aalborg Byråd har den 30. september 2024 (punkt 5) godkendt Kommuneplantillæg 2.031 endeligt.
Miljørapport
I forbindelse med udarbejdelsen af planen er der lavet en miljørapport, som har været i høring sammen med planlægningen. I forbindelse med den endelige godkendelse af planlægningen er der lavet en sammenfattende redegørelse, jf. ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”. Denne fremgår af miljørapporten.
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, dvs. godkendelse af planen og miljørapporten, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort, som er den 4. oktober 2024. Det vil sige, at du skal klage senest den 1. november 2024.
Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og
gebyrer på
https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/
Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald.
Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan ikke klage over, at du er uenig i kommunens beslutning. Det er Planklagenævnet, der vurderer, om din klage omfatter et retslig spørgsmål.
Du sender klagen til Planklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen. Du kan finde Klageportalen via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/
Hvis du er undtaget for digital selvbetjening og derfor ønsker at klage uden at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aalborg Kommune, Byudvikling og Byggeri, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Eller via kontaktformular: www.aalborg.dk/kontakt. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er offentliggjort.
Informationer
Links
Abonnér på Høringsportalen
Abonner på afgørelser, høringer og anden dialog og få direkte besked på mail, når der er nyt.