Skip til hoved indholdet

Musikalsk fortolkning af 'Den lille prins'

Vær med, når Antoine de Saint-Exupéry's magiske historie om 'Den lille prins' vækkes til live i denne teaterforestilling for børn og voksne.

lørdag 2. november Klokken 11.00 - 11.45 Svenstrup Bibliotek, Ridemandsmølle - salen
9230 Svenstrup
40,00 kroner
Køb billet

70 år efter dens udgivelse kan “Den lille prins” fortsat smelte vore hjerter, når vi læser om prinsen og hans elskede rose. Fortællingen har i al sin enkelhed en almenmenneskelig appel: Det er ikke karriere eller dyre ting, der tæller, men derimod nærhed og kærlighed.

Bag denne musikalske fortolkning af “Den lille prins” står sanger og historiefortæller Stine Michel. Hun har gennem mange år tryllebundet børn og voksne med sine forunderlige musikalske universer, hvor hun i et mix af musik, sang og fortælling har skabt en række uforglemmelige koncertproduktioner.

Fortællingen om den lille prins

Den lille prins er fortællingen om en pilot, der forulykker i en ørken. En dag møder han en lille dreng, der med sin ukuelighed bliver ved med at spørge, til han får et svar.

  • Hvordan tæmmer man en ræv?
  • Hvorfor drikker drankeren?
  • Hvordan kan man eje stjernerne?

Den lille prins undrer sig.

Piloten kommer til at holde meget af sin nye ven, men en dag må han, som alle andre mennesker, sige farvel til den, han holder allermest af.

Målgruppe

Teaterforestillingen henvender sig til aldersgruppen 6-99 år.

Pris

Entréprisen på 40,00 kroner gælder for både børn og voksne.

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang