Med sanserne på tur i Østerådalen
Tag med på en sanselig gåtur i Østerådalen med fysioterapeuterne Karina Bo Skovmand og Enes Dzinic, og oplev naturens terapeutiske redskaber. Kaffe/te afslutter turen.
9000 Aalborg
En gåtur i naturen er mere end bare en gåtur. Det er motion for kroppen, sanserne og hele nervesystemet. Det er synet af landskabets mange farver og former. Det er lyden af fuglekvidder og knasende blade under fødderne. Det er duften af frisk luft og følelsen af vinden, der rammer dit ansigt. Det er det kuperede terræn, der udfordrer din balance og holder dig nærværende. Det er en oplevelse, der på en og samme tid giver ro og fornyet energi.
Tag med fysioterapeut Karina Bo Skovmand og Enes Dzinic på en gåtur i den naturskønne Østerårdalen, hvor du undervejs vil blive præsenteret for nogle af de mange terapeutiske redskaber, naturen har at byde på - hvad enten du søger ro og fordybelse eller fysiske udfordringer. Vi slutter turen med en kop kaffe eller te.
Husk at iføre dig velegnet fodtøj, da der vil være afstikkere fra de afmærkede stier.
Arrangementet er ikke egnet for kørestolsbrugere.
Du behøver ikke tilmelde dig, men bare møde op.
Hjerneugen 2025 - den sansende og sociale hjerne
Vi planlægger en række spændende aktiviteter i uge 11 til:
• dig, der har en hjerneskade
• pårørende til et menneske med hjerneskade
• dig, der gerne vil lære lidt mere om, hvordan hjernen fungerer.
Følg med her på aalborg.dk