Koncert og personlige fortællinger med Tonus
9000 Aalborg
Musikalsk oplevelse med vinder af årets handicappris
Kom og vær med til en inspirerende eftermiddag med musik og personlige fortællinger
Vi er stolte af at kunne præsentere Tonus, der har vundet Aalborg Kommunes Handicappris 2024, til en helt særlig eftermiddag, hvor musik og personlige fortællinger mødes.
Tonus tager os med på en følelsesmæssig rejse gennem både musik og historier, der berører og inspirerer. Eftermiddagen byder på en smuk blanding af personlige refleksioner og stemningsfuld musik, der samler os om livets små og store øjeblikke.
Tonus har netop modtaget Aalborg Kommunes Handicappris 2024 for deres fantastiske arbejde, og denne eftermiddag giver dem mulighed for at dele deres rejse og erfaringer med os.
Oplev Tonus’ musikalske indslag og de personlige fortællinger, der vil røre dig.
Et særligt band
For syv år siden dannede Svanna, Ole og Mette bandet TONUS i ARK (ArbejdsRehabiliteringsKlub), et tilbud til personer med følger efter hjerneskader. Med Mette som forsanger, Svanna på tværfløjte og Ole på diverse instrumenter har bandet skabt en særlig plads i lokalsamfundet.
Under deres optrædener deler de ærlige og inspirerende fortællinger om livet med hjerneskader og viser, at det er muligt at finde glæde og livskvalitet trods udfordringer. Deres motto, “Hvor der er vilje, er der vej,” afspejler deres tilgang til både livet og musikken. TONUS samler mennesker og spreder livsglæde, fællesskab og optimisme.
Hjerneugen 2025: Sådan sanser og skaber din hjerne fællesskab
I uge 11 sætter vi fokus på hjernen, når vi fejrer den internationale Hjerneuge. Vores hjerne er nøglen til hvordan vi sanser forstår og forbinder os med hinanden. Det bliver en uge fyldt med spændende aktiviteter der giver viden om hjernens kompleksitet både den sunde hjerne og den der er ramt af sygdom eller skade.
Hjerneugen er for dig der:
- har en hjerneskade
- er pårørende til et menneske med hjerneskade
- gerne vil lære mere om hvordan hjernen fungerer
Gennem en række spændende arrangementer kan du dykke ned i hjernens verden. Vi undersøger hvordan vores sanser og sociale evner formes af hjernen og hvordan vi skaber fællesskab på tværs af mennesker og livssituationer.